112-APP’EN KAN REDDE LIV

2 Min læsning

Af Pernille Abildgaard Ullmann.

Hvis der er én app som vi simpelthen allesammen bør hente til vores smartphone så må det da være denne. Denne app kan redde dit eller en andens liv. 

112-appen

Med den officielle 112-app, er det blevet meget lettere at få hjælp til sig selv og andre, hvis uheldet rammer. App’en der er udviklet af Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen samt Geodatastyrelsen, har eksisteret siden 8. april 2013 og mange danskere har allerede downloadet den til deres smartphones.

Dens funktion er simpel, men potentielt livreddende: Når du aktiverer App’en ved at indtaste dit telefonnummer, er den klar til brug. Står du i en ulykkesituation trykker du på app’en der så, ikke bare starter et opkaldt til alarmcentralen, men også samtidig, via din telefons GPS, sender din præcise lokation til alarmcentralen så de kan finde dig hurtigst muligt.

112-app

Hvis du nogensinde har prøvet at stå i en nødsituation og ringe 112, så ved du allerede hvor udfordrende det kan være at lede ambulancen, brandvæsnet eller politiet, det rigtige sted hen hurtigt. Selv den roligste person kan gå i panik, hvis ulykken er voldsom eller hvis man er alene om at hjælpe og både skal tilse et menneske i nød og snakke med alarmcentralen. Eller hvad nu hvis uheldet er ude, midt i en skov, et industriområde eller en strand, og der ikke er nogen tydelige markeringer af vej-navne og pejlemærker.

Hvis du er så heldig at du aldrig har været i den situation, så stol på en der har: Det er livreddende, at du ikke skal bruge tid på at lede efter vej-navne og numre, eller prøve at forklare præcis hvor på stranden eller i skoven I befinder jer. Tid som kunne være brugt på at redde den tilskadekomnes liv. Helt enkelt kan app’en altså være forskellen på liv og død!

112-app’en er selvfølgelig gratis og du kan læse meget mere om den her, hvor du også kan se hvordan du downloader den til din smartphone.

 Har du allerede hentet app’en?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × five =

No Comments Yet.