Din mobil kan skifte farver på dine sko

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Shift Sneaker er en spændende ny idé til ”wearable tech”. Via en app kan man ændre farver eller mønstre på de sneakers, man bærer. Så kan de skrædder-farves til det tøj, man har på – eller blive gjort selvlysende til sene nattetimer på cykel eller i disko.

sneaker 2

Elektroniske sensorer og trådløs teknologi indbygget i tekstiler har vi hørt om og set før. De giver f.eks. mulighed for at tjekke bærerens helbredstilstand eller til at indbygge alarmer og GPS navigation, så et ærme vibrerer som signal på, hvilken retning man skal gå.

I det nye Shift Sneakers koncept er små farveskiftende LED-lamper syet ind i skoens materiale, mens elektronikken er pakket ind i hælen.

LED-lysene gør det muligt, at skoene kan skifte farve. Enten med bestemte tidsrum som et lille lysshow eller styret trådløst fra en app på bærerens smartphone.

Det betyder, at man kan skifte kulør på sine sneakers efter forholdene – så skoenes farve passer til resten af tøjet eller ens aktuelle humør. App’en vil også kunne gøre skoerne nærmest selvlysende, hvilket vil være et hit til festen eller som ekstra sikkerhed, når man færdes i trafikken om natten.

sneaker 3

Opfinderne hos +rehabstudio i London, New York og Belfast har planer om at indrette en særlig Shifh Sneaker Pack Online Store, hvor kunderne kan købe særlige “design pakker” til deres sko.

De ligger gemt i små apps, der f.eks. kan tilbyde mønstre og farve sammensætninger, der kan ”påføres” ens sneakers. Det kunne også være firma logoer eller specielle klubfarver, så alle på tribunen står med fodboldklubbens trikot kulører på deres sportssko.

App’ens muligheder kunne dog udvides langt videre. Man kunne forbinde Shift Sneakers til løbe-, fitness- og sundheds-apps på mobiltelefonen, så data om løbelængde, hastighed, kropstemperatur osv. registreres af de farveskiftende sneakers.

Lige nu er Shift Sneaker kun et koncept og en antal fungerende prototyper. +rehabstudio afslører ikke noget om eventuelle priser og leveringstidspunkt. Desværre….

http://shiftsneaker.com/

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seven + 2 =

No Comments Yet.