GRATIS BØGER TIL DIN ELÆSER- BIBLIOTEKERNE RYKKER!

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Steve Jobs biografien eller den nye af Helle Helle. Der er masser af gratis bøger til din elæser, smartphone eller tablet. eReolen.dk er biblitekernes splinternye ebogsservice, der gør det nemt at låne de digitale bøger hjemmefra.

Ereolen.dk gik i luften 1. november og er et samarbejde mellem folkebibliotekerne og, lige nu, 54 forlag, der leverer aktuelle danske ebøger. Ja, ganske rigtigt – danske ebøger. Der har længe været et lidt sølle udvalg når det galt danske ebøger, der kunne lånes på eksempelvis ebib.dk og ebogsbibliotek.dk

Heldigvis understøtter eReolen både Android, iPhone/iPad samt pc og Mac. Ja, og ebogslæsere selvfølgelig. Til Android kan man bruge app’en Aldiko, til iPhone og iPad er det BlueFire Reader, men du til pc/Mac skal hente Adobe Digital Editions. Så snart man har de rette programmer på plads, er det ganske nemt at få sig noget læsning til de mørke vinteraftener. Du skal bare være registreret ved ét af de 78 biblioteker, der har meldt sig ind i ordningen (ja, jeg ved altså ikke hvor mange biblioteker der er i alt i Danmark, men 78 lyder da af en sjat!) Bibliotekerne i Gentofte og Odense kommune synes, at man kun skal kunne låne ebøgerne i 15 dage, men i resten af landet er det 30 dage. Herefter kan man genlåne bogen én gang (inden de første 30 dage er gået) og efter det, må man desværre vente i 90 dage, før man igen kan låne samme bog.

Ebøgerne har medvind og det her gør det endnu nemmere at få en masse dejlig litteratur lige hjem i stuen uden at behøve at lette måsen. Vil du springe turen til biblioteket over nu eller mener du, at bøger skal læses på papir? Og hvad betyder det egentlig for bogbranchen at deres bøger er så nemt og gratis tilgængeligt?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − 6 =

8 Comments
  • Birgit Holm
    november 8, 2011

    Nu har jeg lige lånt den første bog (Kragepigen af Erikson og Sundquist) Den virker fint på computeren. Så i morgen vil jeg prøve at overføre den til min lille e-læser (Sony ereader)
    Jeg glæder mig til at læse den :-))

  • Anne Mette
    november 9, 2011

    Jeg glæder mig til at tage mig sammen til at gå på biblioteket og blive registreret som låner, så jeg kan bruge tjenesten :D (Jeg er lige flyttet og man SKAL åbenbart nosse sig hen på et bibliotek for at blive registreret)

  • Helle
    november 12, 2011

    Kan bøgerne mon også læses på Kindle?

  • Steffen
    november 13, 2011

    Det er vildt godt med disse tiltag fra bibliotekerne. Velkommen til moderne tider.

    Der er også en lydbog udgave på http://www.netlydbog.dk hvor man kan låne lydbøger.

  • Vita Andersen
    november 13, 2011

    @Helle. E-reolen kan bruges på tablets inkl. iPad, smartphones både Android og Mac produkter, PC og ikke mindst e-bogslæsere. Ikke Kindle. Tjek om du kan låne en e-bogslæser på dit lokale bibliotek:-)

  • Anne Mette
    november 14, 2011

    Neeej, Kindle er begrænsede på det punkt. De understøtter ikke DRM, som bibliotekerne naturligvis bliver nødt til at have på deres materiale, så man ikke bare kan låne en bog for evigt.

  • Maria M
    november 19, 2011

    Åh,nu er jeg jo nød til at eje en rigtig ebogslæser!
    Jeg har allerede downloadet (og læst) den første krimi på Iphonen (det tog max 10 minutter at sætte mig ind i og downloade bogen.Ikke noget med at skulle reservere eller køre hen på biblo. Bare haps – og så er bogen klar!), men gad altså godt en rigtig elæser.

    Så nu har jeg kigget rundt omkring for at finde ud af hvilken en der skal på julegave-ønskesedlen. Og jeg synes det er svært at finde ud af.
    Jeg har selvfølgelig læst artiklen om de bedste ebogslæsere, men den er jo efterhånden forældet – der er kommet mange nye produkter rundt omkring.
    Jeg synes det især er svært at finde ud af om læserne kan læse epub formatet med DRM. Mange steder står der at den læser epub (men ikke noget med DRM) og så et andet sted står der at den kan bruges til at låne bøger på biblo.

    Måske skulle I lave en ny guide til elæsere? Jeg ville i hvert fald læse den med stor interesse!

  • Jesper Lindgren
    december 14, 2011

    Nettet er spækket med gratis ebøger så det er bare med at få fat i en ebogsreader, kan anbefale Become and Idea Maker