Hader du forældreintra? Den her app er din (midlertidige) redning

2 Min læsning

Af @christianevejlo

Den omtalte app blev desværre lukket af forældreintra. 

Min datter er startet i 0A og det betyder at jeg er startet som bruger af forældreintra. Og ja det er en urimelig rodet affære med et interface der ligner en tidsrejse til internettets barndom. 

IMG_2652

Det er ikke kønt, det er ikke nemt, det er ikke gennemskueligt, det er ikke smart. Det er forældreintra. En digital platform som gør det muligt for skole og forældre at kommunikere om børnenes hverdag. Hvilket er godt. Måden man gør det på er bare så meget mere elendig end så mange andre digitale måder, vi er vant til at kommunikere på.

Og så skal man logge på via computeren HVER eneste gang man skal tjekke noget som helst. Og det skal man helst hver dag. For der er ugeplaner, info om skolefoto, udflugter og madpakker.

forældreintra-app

Jeg har svært ved at forstå hvorfor det skal være så elendigt. Som jeg ser det kunne man smide opgaven ud på Twitter, og så er der sikkert de første 22 udviklere som er villige til at lave en ny og bedre løsning på en fredag eftermiddag- måske endda gratis. Simpelthen i medlidenhed.

MitIntra findes desværre indtil videre, (så vidt jeg kan se) kun i appstore. Mitintra koster 7 kr. men er bestemt pengene værd. Men men men nogen har prøvet at gøre det bedre. MitIntra er en app som tager de funktioner, som findes i skolens forældreintra, elevintra og personaleintra og gør det nemt uden at skulle åbne computeren, hver gang og uden at skulle logge ind hver eneste gang. (Som dejlige mennesker i kommentarfeltet gør opmærksom på, findes der også en gratis app til både iOS og Android. Den hedder Forældremobil).

Har du nogle festlige forældreintra oplevelser? Evt. does and don’ts og idéer til hvordan det burde være. Så skriv der endelig i kommentarfeltet herunder. Det kunne jo være vi kunne rykke noget.

MitIntra

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 − 8 =

18 Comments
  • Peter
    september 16, 2014

    Såvidt jeg kan se, kører app’en bare skoleintra’s mobilversion i en in-app browser?

    Jeg bruger iCloud Keychain, så Safari husker mit login. Mobilsitet er gemt som et bookmark på min homescreen – så jeg har lidt svært ved at se, hvad denne app gør lettere?

    Nu går begge mine drenge på samme skole, men hver skoles skoleintra har vel deres egen URL, så Safari burde også kunne gemme passwords til flere skoler?

    Har jeg misset noget her eller?

  • Peter
    september 16, 2014

    Jeg bruger mobil versionen, og det ligener på en prik det interface du viser i artiklen. Har du ikke mulighed for at vælge mobil visning?

    Hvor om alting er så har jeg ingen problemer med at benytte forældre intra via mobiltelefonen.

  • Laura
    september 17, 2014

    Mange forældres yndlingsaversion, således også @andjohan, som lavede et fedt initiativ og samlede erfaringer og idéer ind her: https://foraeldreintra.uservoice.com/forums/201397-general/suggestions/3892991-tak-for-alle-idéer-og-forslag. Fik også mobiliseret Uni*c som det vist hed dengang. Og siden? Ingenting:)

  • Jacob petersen
    september 17, 2014

    Bruger selv den app der hedder Forældremobil og den er gratis. Kan ikke lige se hvorfor jeg skulle smide 7 kr efter noget der kan det samme.
    Men det er et ualmindeligt grimt interface. Dog virker den efter hensigten.

  • Morten Brunbjerg Bech
    september 17, 2014

    Dét, Peter og Peter skriver. Lav et bookmark på din home screen, så virker det fint og ligner det, du viser her. Desktop-udgaven, derimod … 8-/

  • Maria Ibing
    september 17, 2014

    Man kan jo bare bruge mobilversionen – umiddelbart skal man blot skrive mobil som det sidste i url’en

  • Morten Slott Hansen
    september 17, 2014

    Forældre Mobil findes til både Android og iOS og er gratis. Det gør brugen af Forældre Intra en hel del bedre. Udviklet af en far der er træt af ForældreIntra Mobil

  • Andreas Sachse
    september 17, 2014

    Det er en ommer Christiane. Det er – som flere af de øvrige kommentatorer også skriver – blot den mobile version der er pakket ind i en såkaldt “wrapper app”. Den viser blot den mobile udgave af HTML5-sitet.
    Efter min mening endorser du lige nu en fake app til 7 kr. Not cool.

  • Christiane
    september 17, 2014

    Hej Andreas
    Nu endorser jeg jo ikke et ondt ondt kapitalistisk “fake” projekt som har til formål at hive tusindevis af kroner ud af uskyldige forældre. Jeg anbefaler en app som jeg stødte på som umiddelbart løste det problem havde, nemlig at intranet er tudegrimt og jeg var træt af konstant at skulle logge ind. 99.5% af almindelige forældre aner ikke hvad du snakker om når du skriver html eller “wrapper app” og den her app løser mit problem og koster 7 gange mindre end den kaffe latte som mor og far køber på vej til arbejde. Jeg har ikke kunne finde ud af at få en mobilversion til at virke, og når jeg ikke kan så skyder jeg på der er andre der heller ikke kan. Mit sigte er altid brugerens udgangspunkt. Og personligt vil jeg hellere betale 7 kr end at rode med logins og at forstå hvorfor det andet ikke lige virker.
    Jeg er selvfølgelig vildt glad for at folk deler info om gratis apps som forældremobil. Hermed opdateret i artiklen! Så bliver vi allesammen endnu klogere. Hilsen en ny skolebarnsmor :-)
    Christiane

  • Bettina Arknæs
    september 18, 2014

    Det er et godt og relevant indlæg. Jeg bruger den gratis ForældreMobil, fordi skolen oplyste os om den. Jeg tænker, det er her problemet ligger – kommunikation – at mange skoler ikke har det integreret i deres informationsmateriele offline/online andre er it forskrækkede og derfor får de ikke oplyst nye forældre om de værktøjer de har til rådighed og hvordan man bruger dem.
    ForældreMobil opfylder kravet om, at jeg kan logge på intra fra min mobil, hvornår det passer mig. Jeg har 2 børn og ved hjælp af en dropdown menu kan jeg skifte mellem de 2 klasser uden at logge ind igen. Ja, Den kunne godt trænge til et redesign.
    En ting der altid irriterer mig er, når læreren/skolen/SFO har lagt et worddokument ud, det bliver åbnet i et andet view og så bliver man logget af – her findes ikke en knap “vil du tilbage på intra.

  • Peter zeuthen
    september 19, 2014

    Tak for tippet. Men skolen er ikke på listen.
    p

  • Jonas Nowak Jørgensen
    september 19, 2014

    Hej

    Som flittig bruger af forældreintra de sidste 6 år har jeg efterhånden vænnet mig til det.
    Vores frustrationer var lige så store de første år, specielt fordi man føler at man bliver bombarderet med information, men man vænner sig til informationsmængden og lærer at skelne vigtigheden ud fra afsender og emne :)
    Du kan dog allerede nu godt begynde at glæde dig til jul, der kommer massere af dejlige beskeder om nissevenner, luciaoptog, julekoncerter, klippe/klistre dag, juleafslutning for eleverne, juleafslutning for forældrene, julefrokost i klassen, materialer til juleklip i Krea – der skal telefonen oplades en ekstra gang til frokost hver dag hvis man skal følge bare nogenlunde med.

    1. juli overtog Itslearning Forældreintra fra Uni-C i og allerede siden da er der sket mærkbare forbedringer på mobilsiden.
    Så jeg er ganske overbevist at der sker endnu flere forbedringer hen ad vejen og over de næste ti år du kommer til at bruge det.

    God fornøjelse med Forældreintra.

  • Mikkel
    september 19, 2014

    Jeg må indrømme, jeg synes forældreintra er blevet langt bedre med seneste opdatering.
    Men på det seneste bruger jeg også bare mobilintra – som faktisk er relativt overskuelig. Og chrome på min telefon husker min adgangskode.

  • Jesper Musaeus
    september 20, 2014

    Som andre har pointeret er det ret overflødigt at installere en app til Forældreintra, da der allerede er en glimrende mobil version af hjemmesiden. Det er da også denne som de andre apps viser (inde i maven).

    Så i virkeligheden skal man bare gå på den rigtige internetadresse og lave et bookmark, se vejledning her http://skoleintra.blogspot.dk/2014/06/let-adgang-til-mobilintra.html?m=1
    Der med at huske password klarer din browser.

  • Troels Lykkegaard
    september 29, 2014

    Hej

    Enig med Bettina, kommunikation er problemet.
    Jeg bruger også den mobile udgave af intra, hvor man bare ændre /fi (forældreintra) til /mobil. Jeg bruger den både som lærer og som forældre. Vi havde den i et år på vores skole inden det gik op for mig den eksisterede. Det havde man ikke lige tænkt over at dele med lærerne.

    Den fungere ligger på min hjemmeskærm og fungerer med både android og iphone, og er langt nemmere at bruge en minintra app. Som jo heller ikke har alle skoler med. Det finder man først ud af når man har købt app’en.

  • Morten Slott Hansen
    oktober 25, 2014

    Der er en rigtig fin gratis app til ForældreIntra Mobil som hedder “F intra”. Den findes til både iOS og Android og kan hentes gratis her:

    https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.slott.foraeldreintramobil
    https://itunes.apple.com/WebObjects/MZStore.woa/wa/viewSoftware?id=906271214&mt=8

    Den er desuden nævnt i Politiken i dag.

  • Lise-Lotte Sundahl
    februar 21, 2015

    Der er lavet noget der hedder Famly.com til daginstitutioner. Skolerne skal bare hyre dem til at lave et forældre intra. Så er alle problemer løst.

    Det er nemlige bygget til at være mobile responsive fra bunden af, og så er det bruger venligt og tilpasset det behov der rent faktisk er. De fleste børne og skole intra er stadig tilpasset behov der var “engang” og halter rigtig meget bag efter udviklingen både når det handler om at modtager og dele og lave statestikker på data.

    Fremtiden er den her stil : http://memit.com/s41712_fremtidens-institution-bruger-famly

    Og jeg glæder mig rigtig meget til at det også findes til skoler!

  • Anders Poulsen
    januar 5, 2017

    Itslearnings forældreintra (som de fleste skoler vidst bruger) har ændret sig end del på det sidste. Mobil-web udgaven er langt bedre end før (men stadig ikke ligefrem nem). De har også lavet en rigtig mobil-app, der vidst bare hedder ForældreIntra som faktisk er helt OK.
    Det største problem ved forældreintra er egentlig ikke længere så meget interfacet, men dét at lærerne bruger alle de forskellige funktioner på så mange forskellige måder, synes jeg.