Kan man tjene penge på at lave et tablet magasin?

Download det nyeste gratis nummer af Elektronista tablet magasinet. Til iPad her, til iPhone her, til Android her.

Christiane_Vejlo_portrait

Chefredaktør Christiane Vejlø

Det korte svar er nej. Det koster mange penge at producere hver enkelt udgave af Elektronista Magasinet som ligger til gratis download for iOS og Android enheder, og indtil videre har vi kun lige dækket udgifterne med lidt annoncesalg. Jeg har altid troet på, at der må kunne findes en bedre forretningsmodel end dem vi kender fra de traditionelle medier. Hos Elektronista Media er der intet vi sætter højere end brugeren. Vi har en fast tro på at indholdet ikke må koste brugeren penge. Vi vil undgå at belaste vores followers med kiksede, ubrugelige reklamer og vi vil ikke gå på kompromis med hverken indholdskvaliteten, luksusoplevelsen eller vores egen integritet.

Download det nyeste gratis nummer af Elektronista tablet magasinet. Til iPad her, til iPhone her, til Android her.

Vi mener faktisk, at der må kunne findes en win-win-win situation mellem bruger, annoncør og udgiver. Udgivelsen skal financieres, brugeren skal ikke betale og annoncøren skal have noget for pengene.

cover_thumbDerfor prøver vi nu noget nyt. Til Elektronista Summer Edition 2015 er vi gået sammen med et brand, som går godt i spænd med Elektronista målgruppen. Vi producerer magasinet nøjagtig som vi plejer med gode artikler, fede digitale tips og masser af app anbefalinger. Og så har vi gjort plads til relevant og kvalitativ eksponering af vores partner Lenovo.

Du finder en artikel om Lenovos samarbejde med skuespiller Ashton Kutcher, vi har samlet et overblik over Lenovo produkter til sommerferien, du kan vinde 2 Lenovo tablets og så har vi et par lækre helsides annoncer. Al omtale af Lenovo er selvfølgelig markeret med et annoncestempel. Men som læser får du et gratis magasin og relevant sponsoromtale i højere kvalitet end du er vant til. Vi får råd til at bringe magasinet ud i app store og Lenovo får adgang til en attraktiv målgruppe af begavede, kræsne, nørdede og lækre first movers som dig. Det siger sig selv at vores sponsor ikke har indflydelse på vores øvrige redaktionelle indhold, og at vi aldrig laver partnerskaber med annoncører, vi ikke kan stå helt indefor.

Fortæl os gerne hvad du synes om idéen i kommentarfeltet herunder,  og har du selv andre idéer til nye forretningsmodeller, så vil vi også utrolig gerne høre dem. Og så håber jeg ellers, at du vil tage rigtig godt imod vores eksperiment og nyde årets Elektronista Mag Summer Edition- brought to you by Lenovo. Download det nyeste gratis nummer af Elektronista tablet magasinet. Til iPad her, til iPhone her, til Android her.

Turn it on!

Christiane Vejlø

Download det nyeste gratis nummer af Elektronista tablet magasinet. Til iPad her, til iPhone her, til Android her.

9 comments

  1. Ebbe Nikolajsen

    Som du selv siger, så skal pengene komme et eller andet sted fra. Så valget står imellem brugerbetaling, som er et ord, der klinger ret grimt i manges øre. Eller også skal der gøres brug af reklame i en eller anden udstrækning. Og som jeg ser det, så vil reklamer i jeres annoncer ikke være noget problem så lang tid det er reklamer, der passer ind i jeres koncept. Der tænker jeg på reklamer for gadgets, computer og alt, der ellers er digitalt. En anden mulighed ville være at lave to forskellige margasiner, hvor det ene er med reklamer og det andet er med brugerbetaling. Men der tror jeg, at det med reklamer er den mest holdbar løsning.

  2. Lars Christoffersen

    Nye ideer er altid interessant. Jeg finder det problematisk når så store dele af bladets indhold er lavet i “samarbejde” med en partner som Lenovo.
    Som læser oplever jeg at det går ud over Elektronistas troværdighed. I vil gerne fortælle jeres mening om div elektronik, og det er svært ikke st tro på st oplader jer “farve” (bevidst eller ubevist) af jeres “sponsor”.
    Havde i blot kørt almindelige “reklamer”, var problemet mindre. Men her lader i en sponsor indgå i dele af det journalistiske.
    Blot mine 10 ører.
    /Lars

  3. Berit Viuf

    Jeg tror ikke, at der er nogen vej udenom alternative forretningsmodeller som den I har her. Brugerne har vænnet sig til gratis digitalt indhold – det er en lang diskussion hvorfor.

    Det vigtigste er – som Elektronista jo også gør – at sponsoren er tydeligt markeret, så man som forbruger kan forholde sig til det. Jeg synes det er godt gået at sende et ambitiøst digitalt magasin på gaden (undskyld nettet), og få det til at køre rundt til glæde for både producenter, brugere og sponsorer. Det selvom jeg ikke deler opfattelsen af, at alt digitalt indhold bør være gratis per se (men det er som sagt svært at komme udenom).

  4. Det er da en mægtig god idé – genialt koncept i vores “gratis” medieverden. Nogen skal jo betale i et eller andet led på vej ud til forbrugeren. Derfor stor respekt for jeres ærlighed og troværdighed.

  5. Jeg synes det er en fremragende idé, i har jo netop valgt en samarbejdspartner som i kan stå inde for og som er relevant i forhold tim jeres indhold. Jeg ved om nogen hvor svært det er at tjene bare en lille sum på online magasiner, jeg udgiver selv gratis magasinet, så det her er en fin måde at gøre det på. Jeg deler holdningen om, at online magasiner skal være gratis. Der ligger ufatteligt mange timer i sådan et magasin, det er til glæde for mange mennesker, så må man tage lidt anoncering med. Alternativet er intet magasin og det tror jeg ingen er interesseret i. Godt arbejde Christina.
    Kh. Malene

  6. lotte jessen

    Jeg synes det er et super koncept og mange online magasiner kunne lære noget her. Jeg deltager i en masse konkurrencer, dog er det blevet færre på det sidste. Flere og flere laver nemlig deres konkurrencer som SMS og så koster det 8-15 kr på SMS. Dyr brugerbetaling :-(
    I gør netop det modsatte, mange tak.
    Det viser i tænker på jeres brugere :-)

    • Hej Lotte
      Og tak!
      Det er nemlig det vi helst vil gøre, Altså tage udgangspunkt i brugerne. Så må vi jo hele tiden arbejde på løsninger som tilgodeser brugernes behov først. Det er ihvertfald den model jeg tror på.
      kh
      Christiane

  7. Henriette Moos

    Måske kunne en kickstarter kampagne på et tidspunkt være en overvejelse værd? Ligesom det lykkedes Kristian Leth og Ralf Christensen at rejse penge til 10 nye udsendelser af programmet Album i løbet af ret kort tid fordi de allerede havde mange glade lyttere, som var kede af at programmet blev stoppet i regi af DR. Glade læsere af Elektronista ville sikkert have samme støttevillighed hvis den ‘pakke’ man støtter er klart defineret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *