Plague – socialt netværk der smitter

2 Min læsning

Plague er endnu endnu endnu et socialt medie på den efterhånden ret lange liste. Plague, der betyder pest, blander det sociale med det virale, da dit indhold kun bliver spredt, hvis andre deler det videre. Som udgangspunkt er alle brugere forbundet med hinanden. Vælger en bruger at dele noget, det kan være tekst, billede eller video, spredes det til de brugere, der er nærmest, og de kan så vælge at sprede det videre. Og vupti, pludselig kan dit billede af din morgenmad ende på den anden side af jorden!

Du ved aldrig, hvad du møder på Plague!

Modtager du noget megasejt/spændende/sjovt, kan du vælge at sprede beskeden videre og smitte flere brugere eller bare ignorere det.
På den måde får man ikke nødvendigvis revl og krat ind i sit feed, da indholdet kan risikere at skulle igennem en del led, før det lander lige præcis på din telefon. Hver post kan indeholde tekst, billede eller video, og den eneste anden information, du får med, er den oprindelige afsenders brugernavn og hvor vedkommende befandt sig. Der er ikke noget med at følge eller blive fulgt af andre brugere, men du kan se, hvor meget eller lidt det indhold du modtager, har spredt sig.

Hvis du selv er patient zero og selv starter en virus, kan du følge din virus og se hvor langt den når ud i verden. Og der er godt gang i den – i løbet af den første dag, jeg havde installeret app’en, kom der en lind strøm af indhold rullende ind med meget svingende kvalitet, fra både nær og fjern.

Giv Plague et skud! Det kan hentes gratis til iPhone og til Android.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =

2 Comments
  • Niels Bramsen
    januar 30, 2015

    Et lille link to website / appstore / google play ville bring jeres laesere hurtigere et skridt videre ;-)

    • Anne Mette Beck
      januar 30, 2015

      Hej Niels

      Der er links nederst i artiklen :)