Simultantolk i øret – babelfisk bliver virkelighed

2 Min læsning

New York startup-firmaet Waverly Labs har udviklet en øresnegl som simultant oversætter, mens samtalen mellem to mennesker foregår på to forskellige sprog. Nu er det snart slut med at læse op fra en parlør på rejsen og ikke forstå, hvad der bliver svaret.    

Du kender vel babelfisken fra bogen A Hitchhiker’s Guide To The Galaxy, ikke? Ellers er her lidt ekstra forklaring: ” The Babel fish is small, yellow, leech-like, and probably the oddest thing in the Universe. …
The practical upshot of all this is that if you stick a Babel fish in your ear you can instantly understand anything said to you in any form of language.”

Der er nok et stykke vej til, at en fuldt funktionsdygtig babelfisk bliver en realitet for alle sprog. Men mindre kan også gøre det. Og så åbner dørene og ørerne sig for helt nye muligheder på rejser til lande, hvor man ikke taler sproget. Alle der har rejst ved, at hvis man kan tale med de lokale, så får man en helt anderledes oplevelse – og måske nye venner.

Udviklingen af Pilot-øresneglen er i den tidlige fase, og det bliver spændende at se, om de kan brede anvendelsen ud til sprog, der ikke er af latinsk eller germansk sprogstamme. Og om dansk kommer med. Foreløbig oversætter den mellem fransk, engelsk, spansk og italiensk.

Waverley Labs har sørget for, at Pilot-øresneglen virker offline. Det løser to problemer for brugerne: Man behøver ikke være bange for sit dataforbrug på rejser, og oversættelsen er ikke afhængig af, at mobilsignalet er stærkt nok.

Konkurrenterne Google Translate og Microsoft’s Skype Translator arbejder hårdt på at levere en funktionsdygtig og stabil service. Men de har ikke en wearable, så her er Waverly Labs foran på point. Øresneglen bliver en mere diskret og elegant måde at føre samtale på, end når begge parter skal sidde og kigge på en mobiltelefon, for at blive oversat.

Du kommer ikke til at kunne overhøre samtaler på markeder og restauranter, men du kan føre en samtale med et andet menneske. Et menneske, som du ikke ellers havde kunnet tale med. Det er da stort.

Læs mere om Waverly Labs og Pilot øresneglen. Og forudbestil, hvis du bare ikke kan vente med at prøve den af.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 1 =

No Comments Yet.