Chromecast kaster indhold op på dit tv – Nu i ny version

2 Min læsning

Den populære Chromecast, som kom i handlen i Danmark sidste år, er nu blevet lanceret i en ny version, der både har fået en designmæssig og teknisk opgradering. Samtidig er et nyt medlem af Chromecast-familien blevet præsenteret, der sikrer en optimal lyd til din tv-oplevelse.

Chromecast er en lille, smart dims, som kan vise skærmbilledet fra din telefon eller browser direkte på dit tv. Chromecast er hurtigt blevet populær i Danmark, og listen af apps til Chromecast er efterhånden lang.

Læs også: Chromecast kan nu købes i Danmark.

Den nye Chromecast har fået et pift i form af nyt design. Fra en usb-stick-lignende enhed til et lækkert rundt design. Om det er hensigtsmæssigt må komme an på en prøve og kommer helt an på, hvor på dit tv, HDMI-udgangen sidder. Sidder den i bunden eller i siden, vil man kunne se den hængende dims hele tiden, hvor man med en mere centralt placeret udgang, aldrig vil komme til at se enheden.

Ud over det nye design, er den desuden blevet opgraderet, så den caster hurtigere og har en stærkere WiFi-forbindelse (2,4/5 GHz Wi-Fi). Den fås i 3 farver: Black, Lemonade og Coral. Den kan allerede bestilles i Google Store.

Det mest interessante ved lanceringen er imidlertid den nye Chromecast Audio som kan forbindes mellem den mobile enhed og højtalere for en mere optimal lydoplevelse. Den understøtter RCA, Optisk samt 3,5 mm stik. Denne fås i sort, men med farvede ledninger.

audio-chromecast-specs

Forskellen på de to enheder er, at den originale Chromecast forbindes via HDMI til dit tv og caster via WiFi og Audio-versionen via RCA, Optisk samt 3,5 mm stik og ligeledes caster via WiFi.

Designet er ikke det eneste nye, prisen har ændret sig en smule fra de oprindelige 270 kr.  til 320 kr. for den nye version. Chromecast til dit tv kan købes i Google Store, Elgiganten, Komplett, Fona og Dustin. Audio kan købes i Google Store og hos Elgiganten.

Læs mere om Chromecast her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen + 9 =

No Comments Yet.