Julegaveguide: De bedste trådløse høretelefoner

4 Min læsning

Julegaveguide: 5 trådløse høretelefoner, 5 forskellige budgetter! Bliv klar til juleaften med vores guide til de bedste, trådløse høretelefoner – og en enkelt vandtæt højtaler! 

Til dig der, vil have sublim trådløs lyd

B&O Beoplay E8 koster 2300kr

Er lydkvaliteten det absolut vigtigste for dig, er der ingen vej uden om Beoplay E8-høretelefonerne. De lyder absolut fremragende, sidder perfekt i ørene og er en fryd at høre musik med. Høretelefonerne kommer med en lækker kasse, som også fungerer som batteri, der kan oplade høretelefonerne to gange.

Alt lige fra kassen til høretelefonerne til selve udformningen af dem og måden de passer ind i ørnene føles vanvittigt gennemarbejdet og af højeste kvalitet.

Hvis du vil have sublim, trådløs lyd, er Beoplay E8 et oplagt valg.

Til dig, der vil have god lyd, pulsmåler og hele pakken

Jabra Elite Sport er set til 1500kr

Vil du have alt i én pakke, er Jabra Elite Sport et oplagt valg.

Her er et sæt trådløse høretelefoner med alt fra virkelig god lyd, enormt lang batteri og indbygget pulsmåler. Høretelefonerne kommer, ligesom Beoplay, i en æske, som også er et batteri. Æsken til Jabra-høretelefonerne giver op til fem ekstra opladninger, så du kan holde dig selv kørende i rigtig lang tid uden at skulle lade æsken op.

Selvom du ikke dyrker sport, er Jabra Elite Sport et fantastisk sæt høretelefoner med en god lyd, stærk bas og et hav af ekstra funktioner. Dyrker du sport, bliver Elite Sport-headsettet hurtigt en af dine bedste venner. Med høretelefonerne følger også en app, som giver dig vejledning til din træning og kan hjælpe dig med at nå dine fitnessmål.

Leder du efter et sæt høretelefoner til både sport og dagligdags brug, er Jabra Elite Sport ikke til at komme udenom.

 

Fantastisk lyd, holdbarhed og value-for-money

Jabra Move er set til 500kr

Jabra Move er et par fantastiske høretelefoner. De har en god, stærk lyd, og til prisen lyder de langt bedre end nogle andre i den prisklasse.

Designet er subtilt, elegant og diskret. Energien er lagt i at lave en god lyd, der rammer et godt niveau af bas og diskant. Skulle batteriet løbe tør, kan du også smide et kabel i dem og bruge dem som gammeldags høretelefoner.

Til prisen er det svært at finde trådløse høretelefoner, der lyder lige så godt som Jabra Move, og samtidig også har et simpelt, lækkert design og et batteri, der holder til 8 timers uafbrudt brug.

 

Lækre og stilrene trådløse høretefoner fra Sverige

Plattan 2 BT fås til 800kr

Ønsker du et sæt stilrene, trådløse høretelefoner, er Plattan 2 BT fra svenske Urbanears et rigtig godt valg. De koster 800 kroner, og du får masser af god lyd for pengene. Det fine stofdesign er smukt og enkelt, og de er utroligt behagelige at have på. Høretelefonerne er robuste nok til, at du bare kan smide dem ned i tasken, og du får tæt på 30 timers batteritid med. Super til dig, der er meget på farten.

Vandtæt og nuttet højttaler

UE Wonderboom er set til 500kr

Skal lyden ud i hele rummet, er Wonderboom en fantastisk, lille højttaler der ikke bare kan larme, men også tåle vand og flere tæsk end de fleste andre højttalere.

Wonderboom lyder overraskende godt på trods af dens lille størrelse, og selv i bruseren holder lydkvaliteten på trods af, at den bliver skal kæmpe mod vand. Den lille, nuttede højttaler kan også sættes op i en kæde med andre Wonderboom højttalere, så du kan sende den samme musik ud på flere højttalere. Batteriet i Wonderboom imponerer også med ti timers aktiv spilletid og giver dig en masse larm til fest og meget lange ture i badet.

Hvis du skal have en sød og meget fleksibel, lille højttaler, er Wonderboom en ideel partner.

 

Lækre sports-høretelefoner fra Jaybird

Jaybird Freedom 2 er set til 1100kr

Hvis du vil have høretelefoner, som stadigvæk har lidt ledning i sig, men også fordelene ved det trådløse, er Jaybird Freedom 2 et stærkt valg. Her får du et sæt høretelefoner, der er forbundet af en ledning, som går rundt og nakken. Det gør dem en del mere sikre, og du kommer ikke til at tabe dem ved et uheld.

Høretelefonerne er primært designet til dig, der dyrker meget motion, og der følger en masse tilbehør med, som kan få høretelefonerne til at sidde urokkeligt fast i dine ører. Det er dog ikke kun pasformen på høretelefonerne, der er nævneværdig, lyden er overraskende god og kombineret med det vandtætte design egner de sig rigtig godt til motionister.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + eight =

No Comments Yet.