Motorola G5 – Den perfekte budgettelefon

3 Min læsning

En virkelig god telefon behøver ikke koste på den anden side af 4000 kr. Væsenlig mindre kan faktisk gøre det. Det er Motorolas nyeste smartphone til kun 1599 kr. et stærkt bevis på.

De telefoner, som får mest opmærksomhed, er som regel de nyeste telefoner fra Samsung og Apple. Det er de helt store flagskibstelefoner, som har alle de features, du har brug for, og en masse du aldrig får brug for. Prisen for de telefoner løber hurtigt langt over de 4.000 kr, og hvis du vil have en ny telefon hvert eller hvert andet år, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Derfor kan det give rigtig god mening at kigge i den helt anden ende. Nemlig på budgettelefonerne, som ikke koster enorme summer af penge, men i stedet er stabile og til at overskue rent økonomisk. Den nyeste af den slags kommer fra Motorola og hedder G5.

Lavt budget med få kompromisser

Lad os få det overstået med det samme. Nej, Moto G5 er ikke lige så lækker som en iPhone 7. Den er lavet af plastik, den føles ikke så stabil og lækker som de dyre telefoner. Når du køber noget til en tredjedel af prisen, vil der selvfølgelig være kompromisser, og på designfronten er der blevet sparet en del. Moto G5 er ikke innovativ med et nyt design eller 100 % aluminium. Det ligner bare en helt almindelig, moderne telefon, designet er funktionelt, og den er rigtig rar at holde i hånden takket være den relativt lille 5″ skærm og de bløde kurver.

Selvom designet ikke er så lækkert som på de dyre telefoner, er telefonen rar og nem at bruge. Ligesom det fysiske design ikke har noget gimmicks, så er der heller ikke mange gimmicks i styresystemet. Telefonen kommer med den seneste udgave af Android (version 7, også kaldet Nougat), og det fungerer upåklageligt: Telefonen er superhurtig, apps åbner øjeblikkeligt, og batteriet kan holde en hel dag fra 07:00 til 21:00 uden at blive opladet, også selvom du jævnligt bruger både email, browser og Twitter.

Middelmådigt, men hurtigt kamera

En vigtig del af moderne smartphones er kameraet. G5-kameraet kommer ikke til at slå benene væk under nogen. Det er ligesom resten af telefonen i høj grad “godt nok” og bedre end, hvad man kan forvente af en telefon i det prisleje.

Kameraet gør sig afgjort bedst i optimale lyssituationer, og specielt under dårlige lysforhold bliver kameraet udfordret. Men hvad kameraet mangler af evner i mørket, formår det at kompensere for i hastighed. Det er superhurtigt til at tage billederne, og det gør det til et udmærket hverdagskamera.

1600 kr køber dig en virkelig god telefon nu om dage xx

Det er imponerende, hvad kan kan få af telefon for 1600 kr. Designet, kvaliteten og materialerne kommer ikke til at vinde nogen priser, men til gengæld er det en stabil telefon, som gør sig fortrinligt til dagligdags brug, hvis dine behov ikke er at spille de nyeste spil eller have en gigantisk skærm.

Moto G5 fås i gulv, sølv og sort til 1599,-

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 − nineteen =

No Comments Yet.