Rund lyd fra Samsung

1 Min læsning

Nye højttalere fra Samsung sender lyden i alle retninger – og ud i alle rum.

 

samsung 360 Front_Black
Samsungs nyeste trådløse højttaler, Samsung Wireless Audio-360, er netop landet i de danske butikker.

Højttaleren er bygget i forhold til den nye tendens, hvor vi ikke længere vil nøjes med ét anlæg eller være bundet til ét rum, mens vi lytter, men vil kunne bevæge os rundt og lytte til vores egne spillelister i alle hjemmets rum.

Samsungs nye højttaler bruger en ny “Ring Radiator”-teknologi, der spreder lyden 360 grader i stedet for bare at sende den i én retning.

Højttalerne kan forbindes direkte med Spotify Connect, hvilket betyder, at du bare kan afspille dine playlister via Spotifys app.

Alternativt kan du selvfølgelig også styre højttalerne med Samsungs egen Multiroom-app – og forbinde dem trådløst med Samsungs multirumskompatible TV, soundbars og smartphones via app’en, samt med Samsungs multirumshøjtalere M3, M5 og M7, der blev lanceret i 2014, og som vi skrev om her: Den intelligente højttaler har sit eget liv.

samsung dynamic lookdown white
Den mindre model R6 har en batterilevetid på omkring seks timer og koster cirka 3.000 kr. Den større model R7 koster omkring 3.800 kr. Begge modeller fås i hvid og mørkegrå. Se mere her.

Hvis man gerne vil have et gulvstativ eller et beslag til loftsmontering af højttalerne koster det henholdsvis ca. 1.000 kr. og 300 kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × two =

No Comments Yet.