Samsung Forum 2015: flere kurvede tv og det connectede hjem

7 Min læsning

Elektronista var med, da Samsung præsenterede produkter i alle kategorier ved det årlige Samsung Forum i Monte Carlo. Messen bød på alt fra smartphones, tablets og tv til vaskemaskiner, køkkenudstyr og robotstøvsugere. Vi stiller i denne artikel skarpt på nogle af højdepunkterne.

Samsung Forum 2015

Det enorme Grimaldi-forum er fyldt til randen med presse og andre nørder fra hele Europa. Alle nysgerrige på hvad Samsung har taget med af nyheder og hvad fremtiden ellers byder på.

Ved ankomsten er det dog hurtigt klart, at der ikke er tale om en helt klassisk techmesse. En hel del kvinder er til stede, og det må ved en hurtig vurdering bero på den brede præsentation af produkter. Et andet bud, afsløret af en ca 1:3 fordeling af presseskilte og Samsungskilte om halsen på folk tyder på, at der udover techpresse også er repræsentanter fra presse, der dækker bolig og home appliances – og gennemgang af produkter  for Samsungs egne folk samt partnere.

Samsung Forum 2015

Efter godt og vel en times tid på messen på egen hånd samles alle til en keynote præsentation. Indtil videre har der ikke været de store tegn på, om der er fokus på nye produkter på messen, eller hvad vi egentlig kan forvente os.

Første mand er på scenen og fortæller, at Samsung har hurtigheden til de forventninger forbrugerne har. Og ser man på det faktum, at der spyttes produkter ud i et væk, kunne denne påstand godt være sand, men om de lever op til de forventninger, er jo så en helt anden sag.

Samsung Forum 2015

Næste Samsungrepræsentant går på scenen og fortæller, at en stor satsning for Samsung er deres udvikling af deres kurvede tv. Vi skrev tidligere om disse kurvede modeller, og siden da er mængden af disse buede tv kun vokset. Det er tydeligt at se, at denne satsning fra Samsung er kæmpestor, og at der konstant kommer nye farver, størrelser og modeller til samlingen. De buede skærme må derfor siges at være kommet for at blive.

Da jeg senere på dagen kommer helt tæt skærmene, er jeg ret overrasket over mængden af genskin. Den overdrevne mængde af lys på messen hjælper nok ikke på det, men jeg synes stadig at det er betydeligt, og det fra flere vinkler. Vi spørger en teknisk ekspert fra Samsung, som ikke ser ud til at være af samme opfattelse. Han mener at det er samme værdi af genskin som på mange ikke-kurvede skærme og han siger at det muligvis også har noget at gøre med hvor glossy skærmen så at sige er. Det er vist en smagssag og derfor også en god grund til at se sit nye tv live inden køb. Det bliver interessant at se, hvordan skærmene fra Samsung klarer dommen fra forbrugerne, når skærmene rammer handlen. Men der er absolut ingen tvivl om at skarpheden i disse skærme er uovertruffen!

Udover den kurvede form på skærmene fortæller Samsung, at størrelsen på vores tv vokser konstant, og Samsung spår at standarden i alle hjem om ca 5 år vil være 65″ mod i ca 40″ i dag – og i fremtiden vil blive endnu større. Dernæst fortælles det også, at vores hjem i sig selv også har fået vokseværk.

Samsung Forum 2015

Den nyeste del af Samsungs UHD tv har nu fået et S foran som en form for kvalitetsmærke, som det også har været anvendt på smartphones og tablets. Indtil videre fås det nye SUHD, som skulle give en mere klar sort og en bedre lyssætning, i modellerne JS9500, JS9000 og JS8500 fra 48″ til 88″ hvis nogen skulle have plads til dette. Hvad der ellers er værd at bemærke, er Samsungs brug af Tizen som er et Open Source Operativ system til dit smarttv. De anvender dog stadig android til deres smartphones og tablets, men anvender Tizen i smarttv’er og forventer senere også at anvende det i andre produkter til hjemmet.

Billede 05-02-15 16.17.46

En anden interessant udtalelse i Samsungs Keynote er, at de ikke er ret store på lydsiden. Det fortælle,s at de faktisk står for en hel del salg af Audio, men at mærket desværre ikke er kendetegnet for at være førende på lyd, hvilket et lydlab i Californien forsøger at lave om på. De arbejder derfor på en ny lydserie ved navn Ambient Audio, som indtil videre her ledt til nye 360 graders design, som dog stadig er under udvikling og derfor ikke kunne ses i deres endelig form på messen.

Billede 05-02-15 13.50.41

Det føles som om, at vi alle venter spændt på store afsløringer under præsentationen, men det sker aldrig rigtig. Og så alligevel kommer der lidt! Kort nævnes de nye smartphones Galaxy A3 og A5, som er kommet på det danske marked sidst i januar i år og A7 som er på vej og som står og venter på et nærmere eftersyn på messestanden.

En anden ny model er efterfølgeren til kameraet Nx1, som går under navnet NX500 og som efter sigende skulle have en ret vild amoled skærm og være udstyret med en 28Mp Sensor. Nyheden om at ‘The Galaxy Hero Device is on its way’ siges som en reminder, men så stopper den ligesom der, og vi er hurtigt videre. Altså en nyhed, der lader vente på sig.

Ellers bliver der talt en hel del om Samsungs nye Chef collection og om det connectede hjem. Dette tema er igen på dagsordenen, og vi kigger da også lidt nærmere på konceptet SmartThings på selve messen.

SmartThings er helt kort muligheden for at kontrollere dit hjem fra din telefon. Der er en hovedcentral kaldet en hub, og dertil nogle små apparater fordelt rundt omkring i huset. Du kan købe forskellige kits alt efter om der er fokus på sikkerhed, energibesparelse eller en blanding. Du kan altså se hvem der kommer og går fra huset, holde øje med lys og varme og finde dine nøgler, hvis du skulle have forlagt dem et sted i huset. Muligheden for at styre hjemmet udvides konstant med nye tilføjelser til systemet.

Samsung Smartthings

Som tidligere nævnt fylder produkterne til hjemmet en hel del på denne messe. En sjov feature, som jeg synes er værd at nævne, er denne magnetiske Knap som sidder som Samsungs Chef Collection. Grundet den magnetiske bund kan knappen fjernes helt, og der kan rengøres ordentlig på komfuret.

Samtidig mener Samsung at have løst problemet som opstår når man ikke arbejder med et gaskomfur, nemlig at det er svært at se hvor varm kogepladen egentlig er. Det gøres med små LED lys under kogepladen, som simulerer flammestørrelse efter hvor meget du skruer op og ned – Se en demonstration af denne feature her

Robotstøvsugeren PowerBot VR9000er, som blev præsenteret til IFA i Berlin, var også med denne gang sammen med en hel del andre af de produkter, vi også ser på denne messe. Robotstøvsugeren kan som en anden kat efter en laserpointer køre præcis derhen hvor du vil have det, og dernæst er den fintunet, så den rengør bedre, husker hvor den har været og kører mere sikkert. Med en pris i omegnen af 8000 kr skal du altså virkelig være vild med støvsugere for at anskaffe dig sådan en – du kan se den i action her

På Smartphonefronten fik vi mulighed for at se de nye modeller A3, A5 og A7 som har en skærm på henholdvis 4,5″, 5,1″ og 7″. Den umiddelbare fornemmelse var overraskende tynd, fin metalfinish på både bagside og rundt i kanten. Selvom det ikke er en del af Samsungs High-end modeller og dermed heller ikke i den dyre ende, synes jeg at følelsen er rigtig god og jeg er glædeligt overrasket også over Super Amoled skærmens klarhed.
Billede 05-02-15 16.03.29
Samsung fortalte om samarbejdet med BMW omkring deres i3, hvor det hovedsagligt handlede om at blive endnu mere connected til din bil. Tingene skal hænge sammen, og bilen er ingen undtagelse. Internet of things er en kendsgerning, og da fremtidens forbrugere er født ind i denne verden, er det en uundgåelig virkelighed. Man vil måske ikke referere til det som internet of things, men forventningen vil klart være der. Du kan med dit Samsung gear blandt andet tænde for varmen i bilen, dytte og se hvor meget strøm der er tilbage inden næste opladning skal ske.
Billede 05-02-15 15.16.11
Jeg fik også muligheden for at prøve virtual reality, dog ret uskarpt og derfor ikke den oplevelse, jeg egentlig have regnet med. Der er stadig lidt vej endnu, eller også var det simpelthen grundet den store interesse for at prøve, at de 4 eksemplarer blev overophedet og dermed ikke fungerede optimalt.
Billede 05-02-15 14.16.15

Det er sagt før: Det smarte hjem er kommet for at blive og bliver kun mere og mere udviklet – Internet of things, Intelligente hjem, endda biler er nøgleord som alle står for mere tid til at gøre det vi hver især finder vigtigt.

Samsung satser altså på det kurvede, på det intelligente hjem og på at alle dine enheder taler sammen og spår Connectivity of all products by 2020!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − thirteen =

No Comments Yet.