Beskyt kronjuvelerne mod stråler fra mobil og wi-fi

2 Min læsning

Spartan er en ny serie herretrusser, der blokerer skadelige stråler fra mobiltelefon og wi-fi i at nå frem til mandens ædlere dele. Hvorvidt strålerne faktisk er skadelige, er til heftig debat. Spartan er dog ikke i tvivl. For dem er det bare på med trussen, hvis man(d) ikke vil risikere at miste evnen til at få børn.

 

Som mand skal man jo beskytte, hvad der gør en til mand.

Derfor er det nyeste, at vi skal gå med specielt undertøj, der holder grimme og farlige stråler borte fra mandens ædlere dele og dermed sikre, at manden ikke får ødelagt sin evne til at få børn.

Spartan hævder nemlig, at stråler fra f.eks. mobiltelefoner, laptops og wi-fi kan være skadelige for herrens kronjuveler.

Medmindre naturligvis, at man ifører sig Spartans nye boksershorts, der blokerer for 99 pct. af de farlige stråler. Trusserne er samtidig belagt med en særlig hinde, som skræmmer alskens virus og bakterier bort fra mellemgulvet.

De nye Spartan High-Tech Protective Boxers har indsyede sølvtråde, der forhindrer 99 pct. af alle trådløse stråler i at nå frem til klokkeværket. Samme materiale bruger amerikanerne i astronauternes rumdragter,.

Spartan lover, at de nye trusser er lige så behagelige at gå med, som de er effektive mod stråler og bakterier og vira. Bokserne er nemlig også belagt med en anti-bakteriel hinde på indersiden.

Designet er fransk og forarbejdningen bundsolid. Således lover Spartan, at trusserne kan vaskes over 300 gange uden at miste evner, beskyttelse og pasform.

Så fremover: På med ”spartanerne” og vær ikke længere urolig, hvis du går rundt med mobiltelefonen i bukselommen eller sidder med din laptop på lårene.

Et par Spartan boksershorts kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter for 40 Euro – det er ca. 300 kroner.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − 6 =

1 Comment