Christiane Vejlø vært på nyt DR3 program om internetadfærd

2 Min læsning

DR3 er snart på banen med et nyt quizprogram om danskernes internetadfærd. Programmets vært bliver digital trendanalytiker, radiovært og teknologiblogger Christiane Vejlø. I spidsen for de to dystende hold står Peter Falktoft og Esben Bjerre- bedre kendt som Monte Carlo.

I det nye program skal Monte Carlo drengene dyste i spørgsmål om hvad danskerne laver på internettet. Quiz’en har fået navnet “Sladrehanken” som en reference til alt det vores digitale fodspor på nettet fortæller om os. Christiane Vejlø stiller spørgsmålene og sammen med hver deres ekspertgæst skal Peter og Esben forsøge at gætte svarene. I vanlig DR3 stil bliver vi klogere på den sjove måde.

“Jeg er helt utrolig begejstret for at være en del af det her projekt og for at arbejde sammen med Peter og Esben. Den digitale verden er både vigtig og interessant men rigtig ofte også meget underholdende. Alt det kommer vi virkelig til at mærke i hvert eneste program” siger Christiane Vejlø om DR3 programmet.

“Vi tager udgangspunkt i rå data, der siger noget om danskernes liv på nettet, og vi kommer til at knække af grin undervejs, men vi kommer altså også til at tænke lidt ekstra over, at vi faktisk fortæller noget om os selv hver gang vi går på nettet” understreger Vejlø.

Programmet har hentet data om danskerne fra nogle af landets største og mest populære websites. Programmets officielle hashtag er #Sladrehanken. Optagelserne til “Sladrehanken” er igang, og det første program bliver sendt allerede i foråret 2014. Produktionsselskabet Gong står bag.

Christiane Vejlø har i over 10 år arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi og mennesker og driver til dagligt teknologiuniverset Elektronista.dk

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 − two =

No Comments Yet.