IKEA er ved at blive et teknologifirma

3 Min læsning

Vi forbinder alle IKEA med møbler, reoler der ødelægger parforhold og velsmagende kødboller. Men IKEA er ved at blive meget mere end bare en møbelproducent. De er på vej ind på teknologi-markedet med fuld fart.

Ikea-Concept-Kitchen-2025-777x437

Dagene, hvor IKEA bare var et af verdens største møbelhuse, er ved at være ovre. Den svenske møbelgigant er ved at udvikle sig til et teknologifirma med fuld fart. Hvis du tager ud og besøger en IKEA i dag, så vil du med alt sandsynlighed begynde at se de allerførste skridt imod IKEAs skift fra møbelproducent til teknologiproducent. Flere af IKEAs møbler tilbyder i dag indbygget trådløs opladning, og IKEA sælger også deres helt eget Smart TV. Men det er kun de første bitte små skridt imod fremtiden for IKEA. De har nemlig store planer om det intelligente køkken, og en verden hvor der gemmer sig en computer i alle dine møbler.

Dit liv i 2025 foregår i dit køkken – ifølge IKEA

IKEAs investeringer i teknologimarkedet er ikke bare begrænset til trådløs opladning og et TV. Firmaet satser stort på at være med til at udvikle fremtidens køkken, med alt hvad det indebærer af Smart-Møbler og Internet of Things objekter.

Grunden til at IKEA investerer så meget i at lave fremtidens køkken sker på baggrund af en række forudsigelser fra IKEAs designere, der spår, at i de næste ti år vil vores måde at leve på ændre sig voldsomt. Vi kommer til at bruge al vores tid i et stort fællesrum, og filosofien om flydende indretning kommer til at blive den styrende mentalitet. Rummet skal ændre sig afhængigt af vores behov; vi skal ikke flytte os til et andet rum, men rummet skal komme til os. Det bliver nødvendigt med disse levende rum, der skifter form efter vores behov. For IKEA forventer, at hjemmearbejdspladser bliver normen om 10 år, og derfor bliver der et konstant voksende behov for at køkkenet kan have mange forskellige identiteter.

IKEA fremtidens køkken

Alt dette kommer til at ske, fordi IKEA forventer, at vores fysiske boliger vil blive mindre i fremtiden. Vi kommer simpelthen til at købe færre kvadratmeter næste gang vi skal ud og have en lejlighed. Derfor bliver køkkenet ifølge IKEA endnu vigtigere end det er i dag. Det bliver hjemmets centrale omdrejningspunkt. Stuen, kontoret og køkken bliver stille og roligt mere og mere det samme rum. Derfor er der behov for, at vores liv bliver nemmere og mere simplificeret.

For at gøre visionen om det levende rum muligt, er det nødvendigt, at vores møbler også kan ændre sig efter behov. Vores køkkenbord skal have flere funktioner. Det skal kunne lade din mobil og computer op imens du er på hjemmekontoret. Om aftenen skal det forvandle sig til spiseplads, komfur og legeplads for de små, og senere på aftenen skal det være bordet,man sidder omkring og snakker – eller hvor man kan sidde ved computeren. Men for at det kan lade sig gøre, så skal teknologi ind over, og her er IKEAs bud på fremtidens køkken:

Selvom idéen omhandler vores liv om 10 år,  så er det et meget reelt projekt hos IKEA, der aktivt tænker på, hvordan teknologi og møbler kommer til at fusionere i det næste årti, når alting bliver forbundet til internettet. Alt lige fra spisebordet til køkkenknivene kommer til at have en eller anden form for computer i sig i fremtiden. Maden bliver leveret af droner, når vi skal bruge den, og vi kommer til at bo på mindre plads end nogensinde før.

Er du klar til fremtidens køkken, og synes du at IKEA har en god idé med den intelligente bordplade?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 5 =

1 Comment
  • Niels Bramsen
    maj 22, 2015

    Jeg var ikke det mindste imponeret indtil vægten kom frem og dernæst den bevægelige varme-/kuldeplade. Det er vildt fedt!