Stærke kvindelige forbilleder- 5 gode du skal se på netflix

Verden har brug for stærke, kvindelige rollemodeller. Vi har samlet 5 gode Netflix-film og -serier, som fortæller vigtige historier med store kvinder. Hvis du selv har en anbefaling på en film eller en serie i genren, som vi bare SKAL se, så smid den i kommentarfeltet under artiklen. 

  1. He named me Malala

Hun var tæt på at bringe det ultimative offer, da hendes kamp for rettigheden til at gå i skole endte med, at hun næsten blev dræbt. Malala er en imponerende ung kvinde som blev den yngste nobelprismodtager. Se filmen, som fortæller en historie, som vores døtre og sønner gerne måde kende. Og som betyder meget for fremtiden. 

2. Miss Representation 

Forleden skrev Jyllands Posten, “72 årig kvinde skal redde kastanjerne ud af ilden” i forbindelse med, at en erfaren jurist og tidligere dommer indtog en ny post. Hvornår har du sidst set alder og køn nævnt i forbindelse med en mandlig erhvervsprofil? Aldrig vel? Det er blot et af de mange eksempler på mediernes misrepræsentation af kvinder i spalterne. (JP ændrede iøvrigt til “erfaren jurist efter en twitterpost havde gjort opmærksom på problemet. Tak for det!). Dokumentaren Miss Representation handler netop om mediernes portrættering af kvinder, og hvordan ord skaber verden. Det er en øjenåbner!

 

3. Jessica Jones

Det er ikke så tit superhelte er kvinder. Men Jessica Jones er en af slagsen. Og figuren er fantastisk, især fordi Jones lidt atypisk er fuld af fejl og temmelig alkoholiseret. Men damn cool! En virkelig god, noir superhelteserie fra Marvel. Den skal du se, også selvom du tror, du ikke er til superhelte. 

 

4. The Crown

Der findes næppe noget større job for en kvinde i i britisk ledelse end jobbet som Dronning. The Crown følger Dronning Elizabeths liv, udfordringer, op og nedturer og tætte samarbejde med landets premierministere. Vi ser en ung kvinde, vi kun kan have respekt for navigere mellem traditioner og nye vinde. Et must see-serie! 

5. Hunger Games

Der er 4 film i Hunger Games-serien bygget på bogen af samme navn. Hovedpersonen er Katniss Everdeen som i en distopisk fremtid kommer til at stå som billede på revolutionen. Jennifer Lawrence er suveræn i rollen, og iøvrigt også en vidunderrollemodel uden for skærmen. Hun udnyttede bl.a. Sony hackets lønafsløringer til at kæmpe for at få samme løn, som hendes mandlige medspillere.  

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *