Hey du der? Ja dig! Der er julekort til dig

4 Min læsning

screen-shot-2016-12-19-at-15-19-42Hej med dig! 

Kender jeg dig? Tja.. det er der faktisk en pæn stor sandsynlighed for at jeg gør. På en eller anden måde. Måske har vi talt sammen på sociale medier, måske har jeg haft dig som gæst i mit program, måske har jeg mødt dig til en konference eller til et foredrag, måske er du en af de mange som forleden fangede fejlen og skrev til mig, da vennerabatten var blevet dyrere end almindelig pris i Elektronista Shoppen (hold nu kæft jeg fik nogle sjove mails!), måske har du liket en post på Instagram, måske har du skældt mig ud, fordi du syntes jeg er for hård mod taxa, for blød ved Apple eller for lidt bekymret for teknologiens slagsider. Og jeg synes det hele er lige som det skal være! Tak for det!

Jeg vil gerne takke dig, fordi du hjælper mig med at blive klogere og med at blive udfordret i mit daglige arbejde. Det er en kæmpe glæde at arbejde digitalt og dermed meget socialt. Og jeg ser dig! (Ikke på den creepy overvågningsagtige måde. Jeg er bare glad for du er der).

Men det har været et virkelig vildt år! 2016 har på mange måder sucket for vildt på den store klinge (saying it like it is!). Rædsler i Syrien, menneskesmuglere, børn der drukner, terror, foruroligende nyt om klimaets tilstand, bekymrende udvikling i amerikansk politik, (og Prince og Bowie WTF!) og bedst som man troede julefreden skulle sænke sig – ambassadørdrab i Tyrkiet og terror på julemarked i Berlin. Det er hjerteskærende.

Men hvad skal vi så gøre for at lave en seriøst opgradering til 2017? Først og fremmest tænker jeg, at vi skal gøre noget og mene noget og føle noget. Og ikke kun med et enkelt like på Facebook. Vi skal have lyst og mod til at ændre på de ting, der ikke er, som de skal være. Både på både mikro- og makroniveau. Vi skal gå hinanden i møde med viljen til både at have en kvalificeret holdning og til at lytte til andres. Vi skal rumme det, som er anderledes end os selv, vi skal uddanne os, vi skal stå op mod uretfærdighed- også når vi møder den på arbejdspladsen og på internettet, vi skal tænke os om før vi poster og før vi brokker os i køen i Netto. Vi skal tage imod og vi skal give.

Vi skal være mere risikovillige. Status quo er bekvemt, men forandring er skabende. Vi skal sige kedelig jobs op, vi skal vinke farvel til det, der dræner og sige god dag til det, der inspirerer, vi skal have en ambition for samfundet og deltage i det, vi skal ville noget med menneskeheden, vi skal starte virksomheder, møde nye mennesker, læse bøger, skrive bøger, høre podcasts, spise mad der smager, vi skal kysse rigtig meget og fortælle dem vi elsker, at vi gør det.

Lyder det som om jeg har stukket næsen lidt for dybt i gløgg’en? Måske men jeg mener det faktisk. Mit nytårsforsæt gennem de sidste 2 år har været at møde folk, som mener noget helt andet end mig selv og dog finde noget, vi har til fælles. Det er en god øvelse, jeg kun kan anbefale. Man bliver overrasket! Og i en verden i brand skal vi så ikke forsøge at møde hinanden, så godt som vi nu kan?

Jeg glæder mig til  2017. Jeg tror på det bliver et godt år!
Og jeg er glad for vi følges lidt af vejen :-) Don’t be a stranger!

De allerbedste digitale julehilsner
Turn it on!
Christiane

P.S Hvis du lige skal have den klassiske nytårsopdatering på lidt af det vi har bedrevet med virksomheden Elektronista Media i 2016, så kommer den korte version her: Radioprogrammer fra bl.a. Mobile World Congress i Barcelona, SXSW i Texas, Websummit i Lissabon. Udgivelse af (gratis) bogen Klog på Fremtiden, paneldebatter til Folkemødet, afslutningen af rapporten om Public Service i fremtiden for Kulturministeriet, løbetur og disruptionmøde med Statsministeren, bestyrelsesarbejde for CBS Executive, masser af trendsessions og daglige artikler på Elektronista.dk, lanceringen af Elektronista Shop, hvor vi endelig nu selv forhandler Elektronista Clutch og så er jeg medstifter på et startup, hvor vi arbejder med feltet Internet of Things. 

Og se så lige den her inden du går videre med resten af din dag…

 

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 − 2 =

No Comments Yet.