Den perfekte laptop-taske har plads til alt dit gear

Kender du det med tasker, hvor alt forsvinder i ét stort rum? Det hænger simpelthen ikke sammen med et liv, hvor vi hver eneste dag skal bruge kabler, ladere, computer, telefon, power bank, høretelefoner og så alt det andet. Elektronista Shop har nu tasken, du altid har ønsket dig (og den er IKKE dyr!).

Elektronista er altid på udkig efter de bedste og mest elegante tasker, hvor designet passer til vores digitale livsstil. Da Christiane Vejlø ikke kunne finde en clutch, der dækkede de behov, designede hun den simpelthen selv og lavede Elektronista Clutch i samarbejde med London-firmaet Knomo.

En af grundende til, at Christiane valgte Knomo som partner, var mærkets øje for den fine balance mellem design og funktion. Det går igennem alle deres kollektioner, og derfor har vi også valgt andre Knomo-produkter ud til Elektronista Shop’en.

En af vores absolut yndlingscomputertasker er Knomos Curzon Tote. Det er nok det nærmeste, man kommer den perfekte computertaske.

Forlommer med plads til mobil, pas, solbriller, pung og andet du hurtigt skal bruge. En ret smart ting er, at der i de yderste lommer også er indbygget en RFID signal blocker, som forhindrer udefrakommende teknologi i at nå telefon og kreditkort.

I Knomo’s Curzon-taskens smukke, røde indre finder du et foret, blødt rum til computeren (op til 15″). Et større rum til alt det andet – og ja, der kan også være et tørklæde, en flaske vand og en lille sweater. Inden i er der også masser af lommer, så intet behøver sejle rundt i bundens mørke.

Tasken er lavet i et let nylonmateriale med fine læderdetaljer. Du kan holde tasken i de bløde læderhanke eller have den over skulderen med den medfølgende rem. Du kan i farverne blå og sort finde Knomo Curzon Tote i ElektronistaShop.dk lige nu til DKK 1599. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *