Spice din november op med 4 fantastiske spil

Efteråret er ankommet. Find et tæppe frem, lav noget te og gør klar til at blive holdt varm af årets bedste Xbox One-spil, genoplev barndommen med Transformers, oplev 1800-tallets London og kom verden rundt med en mestertyv. Her er fire spil, der giver dig nogle fantastiske vinteraftener.

Årets bedste Xbox spil er landet

(Halo 5: Guardians fås til Xbox One)

Når et nyt Halo-spil udkommer, så går Microsoft all-in. Der bliver ikke holdt noget tilbage, for Halo-serien er mere end bare endnu en spilserie. Det er en essentiel grundsten i hele Xbox-brandet. Det var spillet man købte sammen med den originale Xbox tilbage i 2004, og siden da er serien vokset og er et synonym med Microsofts populære Xbox konsol. Så da Halo 5 var på vej ud i butikkerne, skulle alle vide det. Microsoft og folkene bag spillet hos 343 Industries har lavet deres helt egen dokumentarserie om spillets tilblivelse, de har produceret et Serial-agtigt radiodrama, der blev lavet en miniserie om de nye personer i Halo 5 kaldet “Nightfall”, Steven Spielberg arbejder på en tv-serie om spillet, og det er tydeligt fra første sekund, at der er blevet brugt ressourcer på at gøre Halo 5 til et visuelt og teknisk vidunder. Når et Halo-spil ankommer, så bliver der ikke sparet på noget.

Halo 5: Guardians tager sin start kort tid efter slutningen på Halo 4, hvor seriens hovedperson, supersoldaten John-117 (også kaldt Master Chief) har tacklet alle de farlige trusler fra det ydre rum. Der er fred mellem menneskeheden og rumvæsenerne, der truede med at slå os alle sammen ihjel og kun små klynger af rebel-rumvæsner er til fare for os. Herfra tager spillet sin start. Du hopper i skoene på Master Chief, men inden længe deler spillet din opmærksomhed mellem Master Chief og hans hold af soldater. De har alle fire vendt militæret ryggen for at redde Master Chiefs afdøde makker og eneste ven, den kunstige intelligens Cortana. Master Chief og hans hold af soldater bliver jagtet af et nyt hold soldater, ledet af Jameson Locke (skuespiller Mike Colter ligger stemme og ansigt til), som skal bringe Master Chief tilbage i folden. Det er et intergalaktisk eventyr, der springer fra planet til planet og har alt fra benhård action til politiske intriger.

Det, der har gjort Halo til en gigantisk succes, er ikke blot dets univers og figurer (hvor der findes et hav af bøger, der udvider universet endnu mere), men også i høj grad hvordan spillet føles at spille. Det har altid føltes “rigtigt” og været helt sin egen i en genre, der ellers er styret af Call of Duty. Halo har altid været et lidt anderledes spil, og med Halo 5, så bliver det cementeret for alvor, at det at være anderledes er godt. For Halo 5 føles fantastisk at spille. Det femte afsnit i serien har adopteret mange af de moderne tendenser fra netop Call of Duty, men samtidig givet dem et helt unikt twist. Du kan slynge dig selv flere meter op i luften, svæve et øjeblik og derefter hamre ned mod jorden med knyttede nævner og tæske dine fjender. Du kan også bruge dine indbyggede raketter, til at lave et intenst og hurtigt spring til siden, hvis en fjende kaster en granat efter dig, eller du har brug for at komme væk så hurtigt som muligt.

De mange nye mekanikker understøttes af nogle meget større baner end nogensinde før i serien. De er ikke bare større i længden og bredden, men også i højden. Og netop højden er vigtig, når nye tekniker som det at svæve i luften og angribe fjenderne oppefra skal bruges. De større baner giver plads til, at du kan hive tre venner med ind i spillets historiedel, og have fire supersoldater løbende rundt på banen på samme tid. Det resulterer i et vidunderligt kaos, hvor hver eneste konfrontation med fjenden føles unik og kan løses på helt unikke og improviserede måder. Der er altid et køretøj, et nyt våben eller en anden sti at løbe ned ad, når du møder fjender. Der er altid en ny måde at angribe hver enkelt situation på, og det er Halo 5’s store styrke. Det lader dig angribe fjenden på den måde, som du ønsker at gøre det. Du bliver ikke tvunget til at følge en forudbestemt strategi, men du kan frit gøre, hvad du vil.

De nye mekanikker bliver også bragt videre ind i spillets online-del, hvor de opfordrer til helt nye strategier, hvor der altid sker noget spændende og med de mange muligheder, du får stillet til rådighed i form af køretøjer, våben og muligheder for mobilitet, så er der altid en eller flere strategier, der giver mening i en online-kamp. Online multiplayer er inddelt i to kategorier. Der er “Arena”, som er en koncentreret, konkurrencefokuseret multiplayer, hvor alle starter med de samme våben, alle er lige, og alt kommer an på dine egne evner til at aflæse modstanderen, tænkte strategisk og være den bedste. Modsat er “Warzone-delen” af spillets multiplayer. Her er alt kaos, da det er bygget op omkring to store hold, som slås om indtage forskellige dele af banen, alt imens de kæmper mod hinanden, bliver der introduceret computerkontrollerede fjender, som er en tredje fraktion, som kun er bygget til at være en fælles modstander mod begge hold. Det er et vidunderligt ukontrolleret kaos, der viser en helt ny side af det ellers meget konkurrencefokuserede Halo.

Halo 5: Guardians er et spil, som kun kan lade sig gøre hos en virksomhed som Microsoft. Spillet oser af at være et projekt, hvor der ikke har været en øvre grænse på budgettet, og det er tydeligt fra første sekund, at der ikke er blevet sparet på noget som helst i Halo 5. Det resulterer i et spil, der føles gennemarbejdet fra ende til anden. Intet er overladt til tilfældighederne, og spillet er en pudset og velplejet diamant, der stråler.

Elektronista anbefaler til:

Alle der mangler det sidste skub for at købe en Xbox One, så er Halo 5: Guardians den bedste grund i 2015.

—

Assassins Creed er tilbage i storform

(Assassins Creed: Syndicate fås til Xbox One, Playstation 4 og PC)

Velkommen til London. Året er 1868, og byen er ikke bare Englands hjerte, men en af de vigtigste byer i verden. Den industrielle revolution har gjort London til et fabriksfyldt virvar af entreprenører, el-lys, hestevogne, og en verden der er på kanten til at blive ændret for alvor af folk som Alexander Graham Bell, Charles Dickens og mange andre af Englands mest ikoniske figurer.

Midt i alt dette finder vi tvillingerne Jacob og Evie Frye. To snigmordere, som tilhører en familie bestående af snigmordere, der gennem generationer har kæmpet mod Tempelridderne. Tvillingerne ankommer til hjertet af London for netop at tage kampen op mod Tempelridderne. De har udråbt en ny Stormester, og han truer med at knuse London i industriens greb. Målet er at udnytte menigmand til sidste blodsdråbe med sine gigantiske fabrikker og overnaturlige kræfter, som Tempelridderne håber at finde i de såkaldte “Pieces of Eden”, som begge lejre jagter verden rundt.

Jacob og Evie er dog ikke videre engageret i den generationerlange krig med Tempelridderne, men fokuserer i stedet på bare at vælte deres imperium, som de har opbygget i London. Du skifter løbende mellem at spille som de to tvillinger, hvor Jacob er den mere lige-på-og-hårdt-type, som løser de fleste problemer med et knytnæveslag. Evie derimod, er mere fokuseret på at snige sig rundt, tænke sig om og være fornuftig, – men hun kan også i høj grad slå fra sig i spillet.

Selvom mange af missionerne i Assassins Creed: Syndicate minder meget om tidligere spil, så bliver det hele løftet op på et helt nyt kvalitetsniveau takket være en masse intelligente ændringer til spillet. En vigtig introduktion er en reb-pistol, så du i bedste Batman stil kan skyde et reb op i toppen af en bygning og blive sendt fra Londons gader op på en tagryg på få sekunder. Det gør, at du kan komme fra gaden og tagene rigtig hurtigt og betyder, at du meget nemmere kan veksle imellem de to niveauer og udnytte de forskellige strategiske fordele, som de giver. Der er også lavet en masse forbedringer i måden som kampe med modstandere foregår på. Måden hvorpå du bevæger dig rundt er også blevet raffineret, så det hele fremstår mere flydende og problemfrit.

Der er ingen kvantespring af innovation i Assassins Creed: Syndicate, og det er helt ok. For de mange små forbedringer er med til at fjerne mange af de gnidningspunkter, som har eksisteret de sidste mange år i serien og alene det, at de er væk gør, at det føles som et helt andet spil. Et langt bedre spil. Spillet oser af charme fra dets persongalleri, og det er et spil som åbner med et brag, og holder speederen i bund derfra.

Hvis du følte dig en smule udbrændt efter sidste års Assassins Creed: Unity spil, så må du ikke give op. For Syndicate, så fanger Assassins Creed igen den magi, der gjorde seriens bedste spil, til hvad de er. Syndicate har charme, personlighed og en energi, der simpelthen ikke har været tilstede i serien i mange år. Det er et friskt pust og en herlig måde at fortabe sig i Londons smalle gader og tætte tåger.

Elektronista anbefaler til:

– Dig der vil have en af de bedste Assassins Creed oplevelser længe

—

Playstation 3’s ikoniske spilserie er genfødt på Playstation 4

(Uncharted: The Nathan Drake Collection fås til Playstation 4)

Uncharted-serien har siden introduktionen af Playstation 3 været en af de mest populære serier, Sony overhovedet har haft. Og det er med god grund. Uncharted-spillene er som en moderne fortolkning af Indiana Jones med dets blanding af skattejagt og heftig action med den charmerende helt Nathan Drake, der på magisk vis overlever selv de værste situationer, og altid gør det med en smart bemærkning oveni.

På Playstation 3 blev det til tre fantastiske Uncharted-spil, og selvom det fjerde spil først kommer til Playstation 4 til næste år, så skal du ikke snydes for en Uncharted-oplevelse i 2015. For de første tre spil i serien er nu blevet genudgivet på Playstation 4 i en samlet pakke kaldet for Uncharted: The Nathan Drake Collection. Alle tre spil i pakken er blevet genskabt til Playstation 4 og med skiftet til den mere moderne maskine, kommer der også forbedret grafik, højere opløsning og mange af de små forbedringer, der fandtes i Uncharted 3, bliver også ført tilbage til de to første spil i serien.

Selvom det er tre gamle spil af lidt ældre dato, så har springet til Playstation 4 gjort dem mere nutidige at se på, og på trods af det visuelle, så holder spillene stadigvæk i dag. Specielt Uncharted 2: Among Thieves står stadigvæk skarpt, som et af de mest underholdende på Playstation nogensinde. Udover de tre spil i serien, får du også adgang til den kommende multiplayer-test af Uncharted 4, som starter i december.

Har du aldrig spillet Uncharted-spillene før, eller mangler du at prøve et af seriens afsnit, er der virkelig meget underholdning at finde i Uncharted: The Nathan Drake Collection.

Elektronista anbefaler til:

Dig der vil vide hvorfor, alle ser så meget frem til Uncharted 4, som kommer i 2016

—

Fantastisk nostalgi-trip med robotter i forklædning

(Transformers: Devastation fås til Xbox One, PC, Xbox 360, Playstation 3 og Playstation 4)

Find dit indre barn frem, sæt dig på stuegulvet og gør klar til at genopleve alle de bedste weekender og morgener igen. Transformers: Devastation er sublim nostalgi pakket ind i et heftigt actionbrag. Her er ingen moderne Transformers, i stedet tages der udgangspunkt i de originale, farverige, designs fra de originale tegnefilm, og de er blevet oversat til spilverden på en fantastisk måde. Det ligner en interaktiv tegnefilm, og det er med til at sælge den helt rigtige stemning i spillet. Alt lige fra det visuelle til musikken føles som revet af den originale serie, og det er fantastisk at opleve.

I selve spillet spiller du som de forskellige Autobots figurer, der skal stoppe de onde Decepticons fra at ødelægge jorden. Ligesom alle de andre afsnit af Transformers. Du kan frit vælge mellem at spille som Optimus Prime, Grimlock, Bumblebee eller en de andre Autobots i kampen mod de onde. Afhængigt af hvem du vælger, kan du bruge forskellige våben og angreb, som du selvfølgelig også kan opgradere mellem de forskellige missioner. At kunne vælge mellem unikke figurer, giver spillet en rigtig god variation, og der går næsten sport i at lære dem alle sammen at kende og udnytte deres individuelle evner bedst muligt, når du tæsker fjendtlige Transformers.

Actionen i Transformers: Devastation fylder en hel del. Du kommer til at bruge det meste af tiden i spillet på, at tæske andre robotter og heldigvis så er kampsystemet utroligt tilfredsstillende. Det er bygget op omkring, at du skal undgå dine fjenders angreb, og gør du det hurtigt nok, vil du aktivere nogle få sekunders slow-motion, hvor du kan slå ekstra mange gange på din fjende. Du kan også kombinere dine angreb med at skyde med laserpistoler, raketter og selvfølgelig forvandle dig til et køretøj og køre ind i dine fjender for at skabe ekstra skade. Det er hektisk, farvestrålende og fyldt med eksplosioner.

Der er action fra stort set første sekund i Transformers: Devastation og giver et herligt fremadstormende tempo i spillet. Dog betyder det heftige tempo også, at du ikke bliver introduceret godt nok til alle spillets mange forskellige elementer. Så brug lige fem minutter på at køre menuerne igennem, for der gemmer sig en del ting, som ikke bliver forklaret direkte til dig.

Transformers: Devestation er som, at være et barn igen og sidde på gulvet iført nattøj og bruge hele lørdag morgen på at se tegnefilm. Det er ufortyndet 80’er-nostalgi kombineret med et solidt og underholdende actionspil.

Elektronista anbefaler til: