Google-ansatte protesterer mod censureret arbejde med Kina

2 Min læsning

Kina er i en digital tid efterhånden nærmest mere kendt for deres Great Firewall end for deres Great Wall. Kina er nemlig et på flere måder lukket land, især når det gælder tjenester fra Vesten. Du kan simpelthen ikke komme på dine sædvanlige tjenester i det øjeblik, du sætter dine ben på kinesisk jord. Kina har deres egne, kontrollerede versioner af services, vi ellers kender som Facebook, Whatsapp, Twitter, Instagram og selvfølgelig søgemaskinen Google. Hvorfor? Fordi det kinesiske styre gerne vil kontrollere, hvem der ser hvad hvornår. Og iøvrigt også holde øje med, hvad befolkningen kigger på. Det er det man med et godt gammeldaws ord kalder censur og overvågning.

Men Kina er det største internetmarked i verden, og Google vil gerne have en bid. Derfor arbejder de angiveligt på et hemmeligt projekt ved navn Dragonfly, som skulle resultere i en censureret søgemaskine tilpasset Kinas restriktioner. Men det finder Googles medarbejdere sig ikke i. Et protestbrev underskrevet af 1400 ansatte giver udtryk for store bekymringer og kræver, at ledelsen tager stilling til de etiske problemstillinger og skaber mere gennemsigtighed.

“We urgently need more transparency, a seat at the table, and a commitment to clear and open processes: Google employees need to know what we’re building,” skriver de ansatte og kræver samtidig, at de får mulighed for at deltage i etisk stillingtagen til virksomhedens produkter.

Protesten er endnu et eksempel på en tendens, hvor ansatte i techvirksomheder selv er begyndt at sige fra, hvis virksomheder arbejder på kanten af, hvad der er etisk forsvarligt. Krav om mere gennemsigtighed, ansvar og f.eks. en begrænsning af AI, så det kun bruges til “gode” formål, er ofte centrale betingelser fra virksomhedernes ansatte. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 + 10 =

No Comments Yet.