Parkér dit Apple Watch i en mini-Mac

1 Min læsning

Elago W3 er den hidtil sjoveste og mest opfindsomt designede docking-station til Apples smartur. Retro møder nutid.

Holdere, standere og små docking-stationer til Apple Watch går der efterhånden 20 af på dusinet. Nogle af dem er klassiske i designet, andre elegante, high-tech, minimalistiske eller ligefrem morsomme.

Elagos W3 Apple Watch Stand hører helt klart til den mere originale af slagsen. Folk, der har kendt Apple gennem 20 år, vil sandsynligvis elske den nye smartwatch p-plads.

Elago forvandler nemlig Apple Watch til en sød miniudgave af den klassiske Macintosh, der revolutionerede verden i 1984….

Selvfølgelig er Elago ikke en magiker eller en tryllekunstner. Tricket ligger i, at smartwatch-holderen er udformet som kabinettet på den originale buttede Mac.

Når man sætter sit Apple Watch i holderen, vil urets firkantede display se ud, som om det var skærmen i Macintosh-computeren.

Elago er fremstillet af solidt silikone. Den er derfor robust og kan bruges igen og igen. Der er heller ingen fare for, at det dyre smart-ur bliver ridset af at finde en p-plads i holderen.

Den skægge Elago nyhed er kompatibel med Apple urets Nightstand Mode, ligesom man kan anbringe laderkablet på standeren. Prisen er beskedne 15 USD – ca. 100 kroner

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 + 8 =

No Comments Yet.