5 apps der kan spare dig mange penge

Af : Cille Bjerring Larsen

Har du svært ved at få pengene til at række måneden ud? Med hjælp fra nogle få apps kan du holde styr på budgettet, finde de bedste priser på produkter og få lidt inspiration til at få pengene til at række længere.

money

Vi har vist allesammen prøvet at stå i en situation, hvor gode råd er dyre, når lønnen er ved at slippe op, og der stadig er langt til den 1. Hvis du er en af dem, det jævnligt sker for, så skulle du måske få hentet nogle af nedenstående apps og få lidt styr på økonomien igen.

1. Chaser
chaser appEr du en af dem der køber alle dine dagligvarer i samme butik, fordi det bare er nemmest, når man har sent fri og skal hjem og lave mad til familien? Med app’en Chaser kan du finde de bedste tilbud på dagligvarer og på den måde spare dig selv for rigtig mange penge. App’en viser dig, hvor den vare, du søger, er billigst, og samler dine indkøb i en overskuelig liste. (Læs meget mere om app’en i Elektronistas gennemgang af Chasers mange fordele).

2. For Restenfor-resten app
For Resten er en app, der hjælper dig med at få tømt køleskabet på en spændende og inspirerende måde. I stedet for at smide en masse rester ud, kan du ved hjælp af denne app få dem omsat til et dejligt måltid, som får dine penge til at række længere. App’en fungerer på den måde, at du vælger en hovedkategori (fx mejeriprodukter eller kød) – og under disse findes underkategorier, som, når du vælger dem, viser dig, hvad du måske kunne bruge dem til. Dernæst kan du søge på retter eller ingredienser og få muligheder og forslag til et lækkert måltid. App’en er lavet som et projekt mellem forbrugerrådet, Stop Spild af mad og Landbrug & Fødevarer. Den kan hentes gratis til både Android og iPhone.

3. Køb og salg på nettetdba
Er du på udkig efter noget helt bestemt, så kan det måske være en idé at undersøge, om du kan købe det brugt eller som et fejlkøb, inden du farer ud og giver fuld pris for produktet. Sider som DBA og Trendsales kan spare dig for rigtig mange penge, hvad enten det er ungerne der skal have nye flyverdrager, fruen der trænger til en ny cykel eller manden der skal have en ny grill. Der findes rigtig mange, som har gjort et fejlkøb derude, og som er villige til at sælge billigt for blot at få lidt af pengene hjem igen. Det kunne jo også være, at du selv stod med noget, du gerne ville sælge for en skilling eller to. Du skal blot være lidt på vagt, når du handler privat. Et godt råd er at mødes og handle, da varen kan beses og derved undgås skuffede miner. Disse forskellige apps kan virkelig spare dig for mange penge både som køber og som sælger og findes typisk til både Android og iPhone. Skulle du have problemer med at finde hvad du søger, og vil du da alligevel købe varen fra ny, kan du anvende app’en Pricerunner, som finder internettets billigste pris på netop det produkt du søger.

FDM-Benzinpriser

4. FDM – Benzinpriser
Er du en af dem der kører i bil, så ved du, hvor dyrt det kan være at få fyldt tanken op, og,man kan ærgre sig nok så meget, hvis man fylder helt op og opdager, at næste tankstation på ruten havde langt billigere diesel eller benzin end den du valgte. FDM har lavet en app, som hjælper dig med at spare på brændstof-budgettet, og dermed slipper du både for ærgrelser og for at skulle køre rundt og jagte byen bedste benzinpriser. Kort og godt kan FDM’s benzinpris-app hjælpe dig med at finde de bedste lokale benzinpriser. Du kan også selv indberette priser, og så kan du indstille dine favoritstationer og hvilken brændstoftype du er interesseret i. App’en findes både til android og iPhone.

lommebudget5. Lommebudget
Hvis du generelt bare har svært ved at kontrollere hvor mange penge du har til rådighed og hvor mange af dem du har brugt, så kan det være en god idé at lægge et budget. Det har du sikkert liggende i et regneark på din computer, og det er jo egentlig ikke særlig smart, når du er på farten og har brug for at se det og holde styr på indtægter og udgifter. Med app’en Lommebudget slipper du for nogensinde at skulle bekymre dig om din daglige økonomi igen. Du indtaster, hvad du har til rådighed og indtaster så dine udgifter. App’en er meget simpel, og alle kan være med her. Der er ligeledes en fane med gode råd, som dækker over alt fra tips til skat til dit varmeforbrug til hvordan du får skåret impulskøbene væk fra din økonomi. En rigtig god app til at holde styr på de personlige finanser. (Læs i samme ombæring om hvordan du holder styr på dine kvitteringer her)  App’en fås til både Android og iPhone.

4 comments

    • Cille Bjerring
      Author

      Hej Hans

      Dejligt at høre at du kunne bruge vores anbefalinger. Hvis du selv har forslag til andre apps der kan hjælpe lidt på finanserne, er du meget velkommen til at dele. Vi elsker tips og tricks her hos elektronista.dk

      Kh Cille

  1. Pingback: Astrid Haug og masser af tech nyt i podcast #114 |

  2. Luise

    Lommebudget er ganske fin, og en god idé, samt meget brugervenlig. MEN den mangler en vigtig ting, nemlig det, at man kan synkroniserer den med sin bedre halvdel, eller at man kan logge på den samme konto, så man er fælles om at indtaste i den.
    Vi havde brugt den, hvis dette var muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *