KÆRE PAPIRAVIS- DU KRÆVER LIDT FOR MEGET AF MIG

 

Af Christiane Vejlø

Kære papiravis. Det er som om vi er ved at glide fra hinanden. Det er så dejligt, når vi er sammen, men du passer bare ikke rigtig ind i mit liv mere. Vi kan ikke basere et forhold til de små, lykkelige stunder. Hverdagen skal fungere for at det giver mening. Du er lidt for passiv på en eller anden måde. Kræver lidt for meget af mig uden at lytte til hvad jeg egentlig gerne vil have. Og jeg vil ikke pakke det ind med “det er ikke dig- det er mig” undskyldninger. For det ER dig. Du har ikke set at jeg har udviklet mig. Du har ikke reageret på at andre har bejlet til mig og vist mig jeg betyder noget. Du snakker og snakker, men der er kun få af de ting du siger der egentlig interesserer mig. Papiravis- jeg tror du bliver nød til at se i øjnene, at vi er vokset fra hinanden. Vi blevet inkompatible. Læs videre så ved du hvorfor.  

Med stor kærlighed

Din Læser

Jeg sidder på et lille økologisk bageri med urtete i koppen og jazz i højtaleren. På bordet foran mig ligger papiravisen- og jeg læser i den. Den er stor og løs og dufter lidt råt af papir og bittert af tryksværte. Jeg har godt tid. Ihvertfald en hel kop te’s tid og den er stadig så varm, at jeg ikke engang er begyndt at drikke.

I kampen om vores tid ender papiravisen som en luksusvare

I kampen om vores tid ender papiravisen som en luksusvare

Det her er en af hverdagens små luksusstunder- uden børn, uden praktik, uden møder, uden inbox. Og så er det at det går det op for mig, at det kun er i den slags stunder, jeg faktisk læser papiravis. Kun når jeg har ro og fred, og kun når andre betaler for den.

En papiravis kan være et vidunderligt break i min ellers meget hektiske hverdag, hvor alt omkring mig er digitalt. Hvor alt bimler og bamler og hele tiden gør opmærksom på sig selv. Det gør papiravisen ikke. Den ligger bare helt fladt og passivt der uden at råbe, uden at dukke op i mit feed, uden at være linket til fra et andet sted, uden at være delt på noget socialt medie.

Avisen er som en pæn gammel mand med hat, charmeklud, en lille kop espresso, en stok i valnøddetræ og en hel masse historier. Sådan én som ikke gør opmærksom på sig selv, men som når man trækker stolen hen og giver sig tid, har ærmerne fulde af historier fra de syv have (og så lige et par stykker der blev lidt lange og ikke var så relevante).

Og jeg elsker den gode historie og de øjeblikke af fordybelse, der kan komme i selskab med en avis og de godt fortalte og interessante fortællinger. Men hvis jeg skal være ærlig, så opstår sådan et øjeblik bare mest, når jeg ikke halser gennem byen for at nå et møde eller hente et barn.

Der er ingen tvivl om, at jeg da gerne ville bruge flere timer om ugen på at sidde på en bænk og skrælle æbler med lommekniv i solen. Men alas… Sådan er mit liv ikke. Jeg har indtil flere jobs, jeg vil gerne i svømmehallen/biografen/planetariet/parken med min datter, jeg prøver at dyrke sport, jeg vil gerne pleje mine gode venner, jeg læser en masse faglitteratur, jeg går en tur, jeg holder mig opdateret på twitter og hygger på Facebook, jeg spiller på min smartphone, jeg ser god underholdning på HBO, Netflix eller iTunes. Men jeg har kun 16 timer i døgnet jeg kan fordele alt dette over.

Faktum er, at jeg overhovedet ikke er særlig unik. At have tid nok er en udfordring for de allerfleste danskere. En eksklusiv time alene med en stille kop te uden mails, Twitter og Facebook er faktisk den ekstremt dyrebare valuta avisen kræver. Og jeg kunne da læse avisen, hvis vi virkelig prioriterede den. Men det gør jeg bare ikke. Den placerer sig temmelig højt i Maslow’s behovspyramide, og når jeg endelig rammer den øverste del af trekanten, så er der temmelig mange andre ting der presser sig på.

Og med internettets hastighed giver det ikke længere mening at argumentere for avisen som et nyhedsmedie. Avisen har kun sin berettigelse som luksusfænomen og med det er den simpelthen er holdt op med at give kommerciel mening. En avis  (som den slags er skruet sammen nu om dags), kan ikke leve af at jeg sidder her og føler mig lidt Østerbro-lækker en gang om måneden. Trykken stopper ikke imorgen. Papiravisen ryger stadig ud til abonnenter og bliver da også købt lidt i løssalg. Men som det format vi ser idag vil jeg altså godt vove pelsen og sige den ikke overlever. Vi bruger allerede mere tid på iPad. For at være mere præcis. 15,2 minutter på avis mens tabletten sluger 19,4 minutter siger Carat på baggrund af en undersøgelse fra Index Danmark/Gallup (Kilde: Mediawatch).

Det er smukt, rigtigt og sundt for sjælen at tage den tid, men hvor mange tager den i selvskab med en avis? Hvor tit gør du? Og køber du selv avisen? Og hvis du vælger noget andet end avislæsning i de små eksklusive aleneøjeblikke hvad gør du så?

10 comments

  1. Ann

    Istedet for at læse en avis, læser jeg bøger i mine eksklusive aleneøjeblikke – Altså en old fashion papirs bog. Det nyder jeg. Det er luksus for mig at føle papiret og fornemme bogens rum, altså hvor tyk bogen er og hvor langt jeg er kommet.

  2. casper mathiesen

    enig – det er det der er sket for den klassiske avis. Jeg tog for nyeligt et par gratis eksemplarer af Børsen og Berl. med under armen for at “nyde” dem undervejs hvis chancen bød sig – det gjorde den måske – men så kom bogen på ipad eller spillet på iphone først eller bare at sidde to min og glo ud af vinduet. Hvis de ikke skal dø denne langsomme triste død skal de ihvertfald til at finde på noget, hvis ikke det er for sent.
    Politiken kunne for eksempel gøre Politiken-Plus til deres hoved tjeneste og så kunne deres nyhedstjeneste være et apendix – et tilkøb på linje med en række af deres andre tilbud – til denne livsstils tjeneste som de ville udvikle sig til. Og i nogen grad allerede er måske. Men avisen som hovedorgan er efter min mening håbløst inden for nogle få år.

  3. Thomas Hviid-Andersen

    Ja, et par gode pointer, men efterhånden velkendte. Værdien ligger fortsat i, at professionelle og veluddannede journalister prioriterer virkeligheden/nyhedsstrømmen for mig. Jeg får verden serveret på et sølvfad og kan fordøje den på 15 min. med eller uden tryksværte på fingrene.  Og netop det passer perfekt ind i en travl hverdag. Men, proriteres opdateringerne på Facebook, seneste serie på Netflix, 5 minutter med Wordfeud, så er det et bevidst valg og har intet at gøre med selve produktet – nyhederne.

    • Selv hører jeg til den old school type, der læser alle tre morgenaviser hver morgen. Men det er også en del af mit arbejde som journalist og kommunikationsrådgiver.
      Jeg må give Thomas fuldstændig ret i at at vælge at spille Candy Crush, Wordfeud, se en serie på Netflix eller gå på Facebook er et bevidst, privat valg.
      Størstedelen af de links, der lægges ud på især Twitter eller på Facebook er interessant nok fra de store bladhuse i DK eller udlandet. Skrevet af professionelle journalister. Og som regel en del af papiravisen. Så problemet er næppe så meget kvaliteten eller indholdet, men det der 1 mio. kroners spørgsmål: Hvordan kan man blive ved med at tjene penge på det produkt, mange mennesker hver dag stadig efterspørger, omend på flere forskellige måder end før?

  4. Monica Krog-Meyer

    Jeg prioriterer den trykte avis én gang om dagen, for dens ro, for den grundighed, journalisterne har lagt for dagen, for dens ikke-flygtighed, for det øjebliksbillede af tilværelsen, man får lige der.
    Resten af tiden jager jeg det nyeste, det hurtigste og hader alt det flimmer der er i siden af teksterne med lyde og lys og dum distraktion. Jeg fascineres men er hele tiden på overfladen.
    Papiravisen kan muligvis overleve, hvis den prioriterer det grundige, lidt (helst meget) mere end overskrifter, og ellers vil jeg have det på en tablet eller også er jeg heldigvis ikke mere.
    Men det kan bekymre mig, hvis fordybelse bare en gang imellem, forsvinder. Og jeg betaler selvfølgelig med glæde for min papiravis, så længe jeg kan. Prioritering!

  5. Peter Winding

    Hmm.. Pointer som er oppe i tiden og sikkert passer rigtig godt på den nyeste iscenesættelse af det hypermoderne storby menneske. Og sandt nok er det vel sagtens. Hører selv til den kategori. Men, man kan ikke på samme måde dele sin iPad med andre, i sektioner henover morgenbordet og få den dertil hørende snak, som trods alt endnu er et væsentligt element for det sociale menneske. Og man kan ikke give den bog videre, man lige har læst på en Kindle, så mon ikke bøger, aviser og betalte, professionelle journalister overlever lidt endnu?

  6. Har selv været abonnement på den klassiske papiravis i mange år, men har her i 2013 opsagt alle abonnementer, fordi deres tilbud ikke passede mit behov og tilgang til information.

    Eksempel: Jeg bor på landet og modtager derfor først søndagsavisen om mandagen, det dur bare ikke, når man som jeg har tid og lyst til at fordybe sig i den om søndagen. Jow, så kan jeg læse selvsamme avis som PDF på min Ipad om søndagen, men for mig mister avisen sin værdi på tabletten, fordi de ikke udnytter mediet og teknologien, til andet end en 1:1 kopi af det trykte medie, presset ned på en lille tablet skærm.

    Hvorfor personaliserer min elektroniske avis sig ikke til mit læsemønster og fremhæver artikler som en algoritme har regnet frem til?
    Hvorfor har jeg ikke nem adgang til at læse andre relateret nyheder og selv fremhæve tags og emner af interesse?

    I dag er det Flipboard, som får min tid og opmærksomhed, også én søndag morgen, med nyhedskategorier som jeg har valgt. Det kunne være dejligt hvis danske medier på tværs af mediehuse kunne levere artikler til én samlet platform, hvor et ensartet layout, gør det nemt og overskueligt at læse nyheder på tværs af sites, ligesom Flipboard. Så vil jeg gerne betale et fast månedligt abonnement, hvis kroner og øre blev fordelt ud til de danske mediehuse, ud fra de artikler jeg læste.

  7. HanneM

    Jeg hører til den svindende skare som nødigt vil undvære min daglige papiravis. Den bliver bladret langsomt igennem om morgnen – passer lige til en skål havregryn og en kop te, og så føler jeg mig velinformeret. Er vild med at nogle dygtige journalister har prioriteret i den enorme nyhedsstrøm. Er vild med at der ikke er nogen “breaking” bjælke over det hele – hele tiden. Jeg topper op i løbet af dagen med nyheder på pc, ipad og telefonen, men her er det de korte nyhedsopdateringer der er dominerende. Er vild med også at blive præsenteret for artikler jeg aldrig ville støde på hvis jeg selv skulle have valgt – tror selv på at jeg på den måde udvider min horisont. De fleste artikler bliver bare skimmet, enkelte læst helt – og i weekenden er det den rene luksus at bruge lang tid med avisen.
    Det er muligt at papiravisen er døende, men jeg håber det varer lidt…

  8. Pingback: Kan ny digital snacktjeneste blive redningen for journalistikken? |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *