Sketch dig til dit nye hjem

Houzz.com har nu lavet deres Sketch-værktøj til desktop og dermed rykket på mulighederne for ideer og inspiration til dig, der skal bygge nyt, bygge om eller går op i indretning.

Houzz er en platform til samarbejde mellem private og professionelle omkring byggeri og indretning. Sketch er et værktøj, hvor du kan lave dine egne mood boards, plantegninger eller finde eksempler, der matcher dine indretningsønsker. Du kan også uploade dine egne billeder og prøve nye møbler af i den rigtige sammenhæng.

Sketch gør det let at finde møbler, lamper og materialer, du kan lide. Du kan dele dine dine Sketches med familien eller en professionel samarbejdspartner, så I i fællesskab når frem til den rigtige løsning. Der er over 14 millioner billeder i databasen, så der er med garanti også noget du kan lide. Det er let at sortere billeder efter fx moderne, skandinavisk, retro og lignende, så du ikke skal lede det hele igennem.

Når I arbejder med billederne, kan I sætte mærkater og noter på, så det bliver lettere at holde styr på, hvad I er enige og uenige om. Du får besked, når en af de andre i projektet har lavet en ændring, og I kan endda arbejde på den samme Sketch på samme tid.

Houzz-platformen, som Elektronista har skrevet om tidligere, omfatter også et Magasin med artikler om boligindretning, til inspiration og ideer. Her er rigtig mange gode fif til små ændringer, der gør en stor forskel i hverdagen. Der er mange professionelle bidrag, som gør det lettere at finde en forhandler, når du har fundet noget du kan lide. Og så er det jo altid skægt at se nogle af de mange forvandlingsprojekter i andre folks hjem. Artiklerne kan du også gemme, hvis du finder nogle særligt inspirerende.

Går du op i indretning og kan lide at lege med farver og prøve nye ting af, så vil du synes Sketch er et sjovt værktøj. Sketch er oprindeligt lavet til mobile devices, så det er også en sjov måde at få tiden til at gå i venteværelset eller lufthavnen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *