Spilanbefalinger: Tre sommerskønne spil til de varme dage

5 Min læsning

Så er skolernes sommerferie skudt igang, og forhåbentlig tager du også snart hul på lidt ferie. Så her er tre herlige sommerspil med alt fra et iskoldt mord til et af årets mest charmerende spil.

ElektronistaJuni

Efterforsk dit eget mord

(Murdered: Soul Suspect fås til Xbox 360, Playstation 3, PC og Playstation 4)

Bang! Du er død!

Sådan starter detektivspillet Murdered: Soul Suspect. Den hårdkogte detektiv Ronan bliver kastet ud af vinduet, af morderen han har jagtet i flere måneder. Ronan ender hans dage med syv skud i brystet. Stendød, efterladt på en kold og våd gade  i den amerikanske by Salem ligger han, og seriemorderen slipper afsted med endnu et mord.

Men døden er ikke Ronan’ stoppested. I stedet er det starten på en hæsblæsende jagt, gennem byen lidt uden for Boston, på en massemorder der truer med at dræbe det eneste vidne til mordet. Det er nu op til spøgelses-Ronan at forhindre det.

murdered soul suspect screen

Som et spøgelse gælder, der nogle helt andre regler end hvis du var levende. Pludselig er vægge, døre og andre fysiske forhindringer ikke længere et problem. Og som detektiv er arbejdet pludselig blevet en hel del nemmere. For nu kan du se hvad der gemmer sig i hver eneste lille krog af et mistænkt hus, politistationen eller en tilfældig opgang. Friheden til at snage, undersøge og samle information er uundværelig når jagten går på en seriemorder.

Men uanset hvor mange vægge du går igennem, og mængder af spor du samler ind. Så kan du ikke snakke med de levende mere. Så din opgave i spillet bliver at efterforske gerningssteder, undersøge potentielle mistænkte og lidt efter lidt manipulere med folk, miljøet og dine tidliger ekollegagere for at hjælpe dem i den rigtige retning. For du er død, og det er der ingen vej udenom. Men måske kan du nå at rede pigen, der så dit mord? Og måske samtidig finde ud af om dine venner faktisk kunne lide dig?

Murdered Soul Suspect er et finurligt lille spil. Det kommer nok ikke til, at vinde nogle priser eller gå ned i historiebøgerne som værende et overdådigt mesterværk. Men det har hjertet på rette sted.

Og det er en så unik oplevelse at kunne gå igennem alle vægge og bare udspionere på alle mistænkte eller glo på bevismaterialet indtil du selv regner ud hvad der sker. Det er forfriskende anderledes, og så er det enda noget så sjældent som et spil uden synderligt meget vold (hvis man altså trækker selve mordene som seriemorderen laver fra).

Vil du prøve noget nyt og anderledes, så er Murdered helt klart et kig værd.

Elektronista anbefaler til:
– Dig der vil stifte bekendtskab med en anderledes mordgåde

Golf alle kan være med på

(Mario Golf World Tour fås til Nintendo 3DS)

large

Når man siger golf, så tænker man ikke ligefrem på verdens mest farverige eller voldsomme sportsoplevelse. Selvom poloerne kommer i mange forskellige farver, så er det sjældent du ser noget vildt når der er golf på programmet.For dem der synes, at golf er en lille smule kedeligt, skal du kigge lidt nærmere på Mario Golf World Tour.

For her får du både den klassiske golfoplevelse, men også en markant mere skør, og overdreven, tur gennem 18 huller der tager dig fra under havets overflade til en forsigtig tur gennem en have fyldt med kødædende planter.

mario-golf-wedge

Uanset om du spiller den fantasifyldte eller mere rolige udgave af Mario Golf, så er kernen stadigvæk centreret om klassiske golfregler med birdies, eagles og selv detaljer som vindmodstanden skal der tages højde for når golfbolden skal skydes afsted.

Udadtil så virker golf ikke som det mest intense i verden, men når man først begynder at se hvordan de små finesser som, at tage højde for vindmodstanden eller hvilken slags græs man lander på, og hvordan de her små detaljer påvirker spillet så bliver det faktisk rigtig intenst. Specielt når bolden er centimeter fra at være i hullet, men stopper lige på kanten fordi man ikke tænkte over bakkens hældning.

Hvis man i forvejen har en stor kærlighed til golfspillet, så er Mario Golf en rigtig underholdende pakke. Det samme kan man også sige, hvis man egnetlig aldrig har prøvet golf men gerne vil se hvordan hele konceptet kunne blive behandlet i konteksten af Mario og hans farverige univers. Så er du det mindste nysgerrig, er her et spil der holder hele sommeren.

Elektronista anbefaler til:
– Alle der synes golf godt kunne trænge til kødende planter på banen

Et af sommerens hyggeliste spil

(Kirby Triple Deluxe fås til Nintendo 3DS)

 kirby-triple-deluxe-concept-art-2

Kirby er nok den mest elskelige Nintendo karakter. Hans store lyserøde korpus er umuligt at hade. At spille et Kirby spil er som, at få et varmt tæppe og en kop kakao stukket i hånden.

Samme følelse er tilstede i det nyeste spil i serien, Triple Deluxe. Det er gennemsyret af charme, venlige varme farver og herlige toner. I spillet skal Kirby på eventyr gennem drømmeland, hvor han tæsker fjender, samle point og er generelt ganske fornøjet. Kirby’ store gimmick er, at han kan inhalere sine fjender og stjæle deres unikke evner. Så foreksempel kan han sluge en fjende, der skyder med bue og pil og med et enkelt tryk på en knap kan Kirby nu samme trick. Kirby kan dog kun holde på én evne af gangen, så det gælder om at skifte ud, som situationen kræver det og hvad man selv bedst kan lide.

image_62922

Udfordringerne i spillet kommer af at finde de rigtige evner til de rigtige situationer, og hvis man vil have ekstra udfordring kan man også samle alle de hemmelige objekter, der er gemt overalt i spillet. Men Kirby kan ikke bare suge fjenders evner til sig, i særlige tilfælde får han super-sugekræfter og kan spise mere eller mindre hele banen. Så alt fra enorme træer til hængebroer bliver suget til sig. Hver gang Kirby gør det, så ændrer det drastisk hvordan hele banen ser ud, og det åbner op for en masse sjove påfund.

Kirby Triple Deluxe er ikke et særligt svært spil. Til gengæld er det hyggeligt, rart og sjovt. Spil behøver ikke være kolossale udfordringer hver eneste gang man spiller dem. Nogle gange er det ok, at opleve noget der bare er sjovt. Det er hvad Kirby Triple Deluxe er. Et stort, varmt, lyserødt knus.

Elektronista anbefaler til:

– Børn og barnlige sjæle der kan lide platformsspil

Det var alt for denne måned. Men hvad er dit sommerspil? Står den på brætspil hele sommerferien, eller sniger der sig også et computerspil eller to ind? Fortæl om dine bedste sommerspilsoplevelse i kommentarfeltet nedenfor!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen + one =

No Comments Yet.