Sådan klarer du nytårsforsættet

Hvorfor kommer så få danskere i mål med deres nytårsforsætter? Rigtig mange af os modarbejder faktisk os selv, fordi vi ikke tænker tingene igennem og tager beslutninger. Til alt held findes der velafprøvede teknikker til netop dette, og det er noget alle kan finde ud af. Produktivitetsekspert og gæsteblogger Lars Rothschild Henriksen forklarer hvordan.

Vækkeuret ringer tidligt. Det er den 3. januar. Nytårsforsættet er planlagt, du skal ud på årets første løbetur så, du kan få tabt de sidste kilo. Men før du rigtig vågner, har din finger ramt snooze-knappen. Nytårsforsættet er allerede udskudt til en anden dag.

Mange danskere har oplevet dette. Ikke bare ved nytårsforsættet, men også i dagligdagen. I bliver enige om, at “vi skal spise lidt sundere”, men når du så lægger varerne på båndet, har “nogen” lagt Toffifee i kurven. Hvordan kan det være?

Planlæggeren og Arbejderen

Den tænkende bevidste del af dig kan have de bedste hensigter, men du er desværre ikke alene om beslutningen. Din hjerne består nemlig af en lille komité. Lad os fokusere på to af medlemmerne, som vi kan kalde Planlæggeren og Arbejderen. Førstnævnte planlægger dine mål, inklusive nytårsforsætterne (at stoppe med at ryge, komme i gang med at træne, være mere tilstede), og sidstnævnte står ved roret, når du skal udføre planerne. To forskellige dele af hjernen.

Og Arbejderen har kontrollen næsten hele tiden, når dagen først er skudt igang – undersøgelser viser, at du kører på denne type “autopilot” 85-90% af din dag. Dermed er Arbejderen desværre ofte den, der ender med at tage beslutningerne. Og de er ikke nødvendigvis afstemt med Planlæggerens ønsker.

Dette er grunden til, at mange fejler. Arbejderen har fuld fokus på nuet og tilsidesætter gerne Planlæggerens intentioner for tilfredsstillelse i nuet. Derfor vinder sofaen over løbeskoen – tilfredsstillelsen sker nu, fremfor den (for ham) enormt lange proces med at finde løbetøj, få det på, varme op og løbe i maaange minutter. Når Planlæggeren endelig får ordet, kommer den dårlige samvittighed. Gæt hvem, der smed Toffifee i kurven?

Hvordan får vi tøjlet Arbejderen?

Arbejderen bliver nemlig lynhurtig overvældet og søger lettere løsninger. Viljestyrke kan tvinge ham på ret kurs, men en bedre løsning er at forberede tingene, så de er så lette for ham, at han ikke kan sige nej eller tage sin egen beslutning. Dette er et kerneelement, når vi underviser folk i teknikkerne fra Getting Things Done® (GTD), en metode som bruges af millioner af mennesker verden over: Sørg for at forberede tingene, så du tager fornuftige valg, når du er på auto-pilot.

For at Arbejderen kan udføre tingene kræver det, at du (som Planlægger) koger det ned til noget, som han kan arbejde med. Det gør du ved at tage en beslutning omkring den Næste Handling – hvad er den næste fysisk synlige handling, du vil foretage dig for at komme et skridt tættere på målet. Er dit mål at tabe dig? Hvad er så den næste handling? Er det at…

  • Google mulige slankekure?
  • Ringe til Andreas og spørge, hvilken kur det var, han brugte?
  • Bestille opskriftsbogen med handle- og madplaner?

Er dit mål at komme i gang med at træne? Hvad er så den næste handling? Er det at…

  • Tage ned i løbebutikken og købe nye løbesko?
  • Lægge løbetøjet frem, så du kan tage det på når du står op?
  • Spørge Mette, om hun vil løbe sammen med dig?

Hold fokus på denne næste handling! Du skal ikke “tabe 5 kg”, du skal bare lige klare den næste handling – Arbejderen ser denne og tænker “OK, det kan jeg jo godt lige gøre”. Når denne er klaret, så spørger du igen dig selv: Hvad er nu den næste handling? Tage løbetøjet på? Måske bare gå en tur udenfor i løbetøjet? Ved at præsentere dine mål på denne måde, kan du let “lokke” ham til at udføre dine gode visioner. Og når du først er ude af døren med løbetøjet på, så er han også med på at løbe.

Prøv at gøre dette for alle dine mål og sørg for at skrive dem ned – så vil du have meget lettere ved at nå i mål med dine nytårsforsætter!

 

Tip! Hvis du vil øge chancerne for at komme i mål med nytårsforsættet, bør du også beslutte dig for det ønskede udfald (det vi kalder “projekter”) – hvad er det egentlig du ønsker at opnå? Hvordan kan man se, at du er nået i mål?

Gør det gerne så konkret som muligt, så du ved, hvornår du kan sætte flueben ved det. Skriv dine mål ned på en separat seddel (evt inklusiv hvorfor du gør det), læg den i skuffen, se på listen hver uge og sørg for, at hvert projekt altid har en næste handling tilknyttet. Dette gør du lige indtil du er nået i mål og kan strege dit nytårsforsæt fra listen.

Lars Rothschild Henriksen er danmarks eneste certificerede Getting Things Done® Trainer og direktør i GTDnordic. Find flere tips i artiklerne på deres hjemmeside og i GTDnordic’s gratis e-bog om de 5 trin.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *