Guide: Sådan redder du din våde mobil

3 Min læsning

Ups! Din mobil er røget en tur i swimmingpoolen eller blevet gennemblødt under festivalens tunge regnskyl. Hvad gør du? Elektronista giver dig fif til, hvordan du får liv i den igen.

Sommerferien står snart for døren, og det betyder sol, sommer og strand- og måske også lige swimmingpool. Du har selvfølgelig din telefon med, så du kan tage billeder, men pludselig: Der kommer en ordentlig sjat vand lige på den, og den går ud. Du er i panik – hvad gør du?

1.       Sluk telefonen

Det første, du skal gøre, når du har tabt din telefon i vand, er at slukke din telefon så hurtigt som muligt. Har du en telefon, hvor du selv kan fjerne batteriet, er det også en god idé at fjerne det.

2.       Fjern SIM-kort og SD-kort

Efter at du evt. har pillet batteriet ud, skal du også fjerne SIM-kortet. Hvis din telefon har et SD-kort, skal du også fjerne det. Lad indgange være åbne – så tørrer din mobil hurtigere.

3.       Lad vandet flyde ud

Den bedste måde at få vand ud af sin telefon på, er ved at stille den lodret over en tør klud. Du må ikke gnide eller bruge vat. Det kan gøre mere skade end gavn. Lad telefonen stå sådan i to minutter.

4.       Tør din telefon forsigtigt

Når din mobil har stået lodret i to minutter, og det værste vand er løbet bort, så tag en tør klud og tør mobilen, til den er tør. Du skal stadig holde den lodret, og du må ikke ryste telefonen. Sørg for, at der ikke kommer vand i de åbne indgange.

5.       Vær tålmodig

Selvom den er tør, er der muligvis stadig fugt inde i mobilen. Den fugt skal væk, inden du starter mobilen igen. For at få fjernet fugten, skal du lægge din mobil ned i en lukket pose med rå ris. Ris har hygroskopiske egenskaber. Det betyder, at det lettere absorberer fugt, hvilket er essentielt i denne situation. Lad mobilen ligge i en forseglet poset i 1-2 dage (ja okay, eller så lang tid tålmodigheden holder til)

Du kan også bruge Silica Gel-poser. Det er de små poser, som du finder i dine skotøjsæsker.

Undgå at:

  • Udsæt ikke din mobil for varme

Man kunne tro, at varme var løsningen. Tværtimod. Det kan skade din telefon endnu mere. Mikrobølgeovne, hår- og føntørrere, sollys eller anden form for opvarmning er altså no go, da du kan skade komponenterne i din telefon.

Den ideelle temperatur til opbevaring af telefoner varierer fra producent til producent, men er generelt omkring 22° Celsius. Udsæt derfor aldrig din mobil for unødig opvarmning.

  • Put ikke din telefon i fryseren

Der florerer flere fortællinger på internettet om, at det vil hjælpe at binde din mobil ind i noget køkkenrulle og derefter putte den i din fryser. Din mobil kan tage skade af så stærk kulde, og der er ingen grund til at løbe risikoen. Derudover vil telefonen igen blive våd, når isen begynder at tø op.

  • Put aldrig noget ned i frie indgange

Hvis der er kommet vand ned i en åben indgang som fx jackstik/høretelefon-indgangen, kan det for mange være fristende at tage en vatpind indbundet i køkkenrulle og stikke ned i indgangen for at få vandet væk. Det kan dog gøre mere skade end gavn, da det, som du putter ned i hullet, kan sidde fast eller efterlade rester.

Er din garanti bortfaldet?

Dit teleselskab kan i mange tilfælde forbeholde sig retten til at afvise en reparation af din mobil, hvis telefonen har været udsat for fugt eller vand. Mange nyere mobiler er forsynet med en væskeindikator, som bliver rød i kontakt med vand eller fugt. Du kan typisk finde ud af, hvor væskeindikatoren på din mobil sidder, på producenternes respektive hjemmesider.

Psst.. Har du flere gode tips til, hvordan man redder en våd telefon? Skriv dine løsninger i kommentarfeltet, og så tilføjer vi dem som ekstra muligheder til listen her!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 4 =

8 Comments
  • Andreas hansen
    december 17, 2014

    Der er også de nye vandtætte højtalere fra fx. fra http://vibrationspeaker.dk/ . Så kan man da undgå at få våd iphone. Skal i lave en andmeldelse af dem og er de de nye waterspeakers?

  • Thomas Bonderup
    juli 24, 2015

    Jeg har veninde som tabte sin Iphone 6 i toilettet for et stykke tid siden. Hun fulgte ovenstående råd, og det reddede hendes Iphone. Den virker stadig her et par måneder senere. Så det er bare med at følge guiden.

  • Charlotte
    december 7, 2016

    Er der nogen der kan svare på hvirdan jeg slukker en samsunga3 som er gået i sort efter en tur i toilettet?

  • Dorte Nielsen
    juni 17, 2017

    For år tilbage tabte jeg min iPhone i en spand vand. Jeg gjorde som ovenfor: fjernede, hvad jeg kunne, af løsdele og lod så meget vand som muligt løbe ud.

    Derpå lagde jeg iPhonen på en svagt varm radiator. Derved fordampede vandet langsomt, og hver gang jeg gik forbi radiatoren, støvsugede jeg vanddampe ud af samtlige åbninger i ‘karrosseriet’.

    Telefonen fungerede upåklageligt flere år efter, indtil den blev stjålet af en lommetyv i linje 1A.

    Kombinationen af let varme og jævnlig fjernelse af vanddampene virkede perfekt.
    Og så giver det ikke støvproblemer, sådan som vandabsorberende materialer kan gøre det.

  • Clara
    juli 17, 2018

    Jeg fulgte jeres råd, men et ris har sat sig fast i mit ‘opladerstik’ det er en iPhone s, hvad gør jeg ????? Det kan ikke komme ud, har prøvet alt. Please hjælp

  • Mikkel K
    juni 17, 2019

    Beklager. Men det hjælper ikke med ris. Det er rent tilfælde at telefonen virker bagefter.
    Jeg reparere mobiltelefoner til dagligt og det er desværre ikke vandet der ødelægger telefonen, men alle de mineraler osv fra vandet der kortslutter telefonen. (Destilleret vand er ikke elektrisk ledende.)
    Det skal fjernes.
    Istedet for ris, put den i en frysepose og luk den. Følg gerne de første trin i artiklen.
    Søg derefter nærmeste reparatør der åbner enheden og skyller/renser vandet og urenheder ud med alkohol eller rens til formålet.
    Vi kan redde 7 ud af 10 fra postevand/regnvandskade.
    Men kun 1 ud af 20 fra saltvand. (Flere mineraler osv.)
    (P.S. mikrobølgeovn dræber din telefon på stedet. GØR DET IKKE)

  • Casper
    juni 19, 2019

    Havde jeg bare vidst det noget før, så kunne jeg nok have redet 2-3 mobiler, som desværre måtte lide druknedøden… Anyway! Nu er jeg rustet og klar med førstehjælp til min iPhone næste gang uheldet er ud.

  • BestJerold
    august 1, 2019

    I see you don’t monetize elektronista.dk, don’t waste your traffic, you can earn extra
    bucks every month with new monetization method.
    This is the best adsense alternative for any type of
    website (they approve all sites), for more info simply search in gooogle:
    murgrabia’s tools