Vi låner mest via vores mobil

Smartphones har for første gang overhalet PC’en som den vej, flest danskere ansøger om lån online på, viser en ny analyse. Københavnerne er dem, der er vildest med at låne penge pr. mobil, og langt de fleste søger om lån fra en iPhone.

Danskerne elsker deres smartphones og bruger dem til flere og flere ting – og bestemt ikke kun til at gå på Facebook, udveksle snaps med vennerne, læse emails, surfe efter nyheder eller betale regninger via MobilePay. En sjælden gang måske endda til at ringe i.

Lånemarkedet kan også godt mærke mobilens fremmarch. For første gang i historien bliver der nemlig nu søgt flere online lån via smartphones end på laptops og desktop pc’er.

I første kvartal af 2017 kom 51 pct. af ansøgningerne om online lån i Danmark fra en smartphone. Sidste år var det 48 pct.

Det viser en ny oversigt, som sammenligningstjenesten www.fair-laan.dk har lavet.

Ifølge fair-laan.dk er det bestemt ikke kun kviklån med kort løbetid, som ordnes over mobiltelefonen. I dag køber mange en ny bil ad den vej.

Fair-laan’s administrerende direktør Andreas Linde fortæller, at det er de mange udbydere af forbrugslån, der har været bedst til at omstille sig til de nye digitale og mobile tider.

”De konservative banker har fået kamp til stregen på lånemarkedet. Nye spillere er kommet med meget indbydende alternativer. Markedet for lån er i voldsom forandring i disse år. Vinderne bliver dem, der kan håndtere de unges nye forbrugsmønstre bedst,” vurderer Andreas Linde.

iPhone brugerne dominerer klart blandt de danskere, der søger om online lån via mobilen.

Andelen af danske husstande, der er i besiddelse af mindst en smartphone, er steget fra 33 pct. i 2011 til 83 pct. i 2016 siger de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er en fremgang på 152 pct.

Ikke overraskende er det unge danskere, som går i front, når der skal lånes hurtige penge online.

De står for hovedparten af stigningen i lån fra mobilen. Blandt de 18- til 35-årige bruger 60 pct. deres smartphone, når de ansøger om et online lån.

De bruger den også til at købe dyrere ting end en ny smartphone, en stærkere laptop, en smart racercykel eller et større 4K-TV til stuen. Mobilen bliver oftere og oftere anvendt til at købe eller en lease en bil.

Via sine computere kan fair-laan.dk også trække andre interessante informationer frem om de danskere, der ansøger om lån via internettet – f.eks. hvilken telefon de har, og hvor de bor.

PC’en er for første gang blevet overhalet af mobiltelefonen som den kanal, de fleste bruger til at søge om online lån på.

62 pct. af alle ansøgninger, der kommer via mobiler, stammer således fra iPhone-brugere. Kun 36 pct. fra ejere af Android-telefoner.

Det tal behøver dog ikke at afsløre, at iPhone brugere køber mere vildt ind end andre mobilbrugere. Måske fordi de er vant til at betale dyrt for deres varer. Apples produkter hører jo ikke til markedets billigste.

Tværtimod kan forklaringen også være, at der er langt flere iPhones på det danske marked end andre mobilmærker.

Til gengæld kunne det se ud, som om københavnere og århusianere bruger deres til mobil langt mere aktivt end folk andre steder i landet. I hvert fald når det gælder om at skaffe penge via online lån.

Fair-laan’s statistikker viser nemlig, at 70,3 pct. af ansøgningerne fra København kommer fra en mobiltelefon. 23,6 pct. bruger en PC og kun 6,2 pct. en tablet.

I Århus er tallene 66,3 pct. via mobil, 27,1 pct. computer og 6,6 pct. tablet.

Tager man til gengæld et kig på en større provinsby som Esbjerg, foretrækker folk at tjekke og søge om lån via PC’en. Den står typisk i hjemmet eller på arbejdspladsen – og frister måske ikke helt så stærkt til hurtige købs-beslutninger som mobilen, som man har med overalt….

Der er store forskelle på, hvordan folk søger om online lån på rundt omkring i Danmark.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *