Ny skoleplatform bliver en lærings-appstore 

Forældre, lærer og elever skal måske rive sig mindre i håret i fremtiden. Den nye skoleplatform, Aula lover brugervenlighed, vidensdeling og en slags AppStore-agtig løbende mulighed for at tilbygge nye funktioner i takt med den teknologiske udvikling, brugerbehov og undervisningskrav.

Alt hvad vi kender fra forældreintra, vil ifølge Netcompany, som skal lave systemet, være tilstede. Men også meget mere, og det hele bliver samlet i ét system, så man kan følge barnet fra vuggestue og børnehave til skole og fritidsordning.

Administerende direktør hos Netcompany Andre Rogaczewski fortæller til Elektronista, at det her ikke bliver et mastodont IT-initiativ, som pludselig ikke længere er tidssvarende.

“Det er en platform, som kan udvikles, og den bliver tilpas åben til, at alle kan udvikle til den. Måske skal vi om nogle år f.eks. bruge virtuel reality i undervisningen, så skal vi have et system, der kan bygges videre på. Brugervenlighed er noget af det, vi vægter allerhøjest, og vi arbejder sammen med dem, der rent faktisk skal bruge systemet til hverdag. Det er verdenspremiere på sådan en slags tjeneste. Det er banebrydende og endnu engang et bevis på, at vi i Danmark er en af de mest digitale nationer”.

Forældre, elever og lærere holder vejret. Aula kommer til at koste 200 millioner, og udrulning forventes at starte i sommeren 2019.

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *