De store modehuse hopper på smartwatch-bølgen

Smartwatch er for nogle stadig synonym med Apples iWatch, men der er efterhånden virkelig mange andre ure på markedet, og der er flere på vej. Nogle producenter er i gang med anden generation ure, hvor der er opdatering af både hard- og software.

Techradar.com har vurderet udbuddet af smartwatches i 2017, hvilket er en utaknemmelig opgave, da vores smartwatch- smag og behag er lige så forskelligt som vores holdningen til favorittelefonen. http://www.techradar.com/news/wearables/best-smart-watches-what-s-the-best-wearable-tech-for-you-1154074

De første smartwatches var designet primært til sportsfolk, og der findes stadig flest ure i denne kategori på markedet. Tracking af aktivitet, robusthed og f.eks. vandtæthed er i fokus på disse ure.

Heldigvis melder modehusene sig også på banen. Boss, Hilfiger, Armani og Diesel har alle smartwatches i deres kollektion. Jeg har valgt at kigge nærmere på urene fra Michael Kors.

Michael Kors-kollektionen har i flere år inkluderet smartwatches og det, der kaldes hybrid-watches. Ure, hvor der ikke er fuld touch-skærm. I slutningen af 2017 lanceres deres nye smartwatches til både mænd og kvinder. Deres nuværende Bradshaw og Dylan får følge af Sofie og Grayson.

KOR1647710 Grayson

KOR1558268 Sofie

Opdatering går ikke kun på udseende, men også software. Kvindemodellen vil jeg ikke længere betegne som boy-friend look. Det har letvægts-urkasse og selvfølgelig stenbesat krans og dermed et mere sofistikeret look. Det laves i otte forskellige overflader og diverse remkombinationer. Der er lidt færre valgmuligheder med herremodellen Grayson. Det kommer i guld, stål, blå og sort og med fire typer udskiftelige remme.

Det er muligheden for at tilpasse uret til din personlige stil, der primært har været i fokus i udviklingen af disse ure. Ikke kun urkasse og rem kan vælges. Softwaren gør det muligt hurtigt at ændre det, man kalder watch face – altså skærmudseende. Du skal selvfølgelig skifte look, så det passer til dit tøj, humør, og om du er er til fitness eller fest.

Der har også været fokus på integration til sociale medier. Microappen My Social gør det fx. muligt at scrolle i sine Instagram-billeder, tilføje filtre og anvende billederne på sit watch face.

Urene er udviklet til Android Wear 2.0 og er dermed også kompatible med Apple iPhones via appen Android Wear fra Google, som er gratis. Prisen på Sofie og Dylan fra Michael Kors bliver 350 dollars svarende til 2.450 kr.

Vi du have et smartere smartwatch? Og er du klar til også at skulle style dit ur, inden du går ud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *