Musik på farten – Find den rigtige højtaler to go

5 Min læsning

Trådsløse højttalere findes i et hav af varianter. Der findes store og små, avancerede og robuste og højttalere, der kan spille både højt og lavt. Det hele afhænger af, hvor du vil tage dem med dig hen.

Trådløse, batteridrevne højttalere findes i nærmest alle størrelser og former og ikke mindst til enhver lejlighed. Der er højttalere, der kan spille musikken højt og med masser af bas, så man kan danse til den i baghaven. Men der er også højttalere, der ingenting fylder, og som du kan tage med på camping uden, at de ødelægger de andre campisters nydelse af naturens ro.

Men netop fordi der er så mange varianter, skal du tænke sig lidt om, inden du køber. Hvad har du egentlig brug for? Hvor skal du hen med din musik?

Hvor skal vi hen, du?

De fleste trådløse, batteridrevne højttalere har Bluetooth indbygget, og det er værd at sikre sig, at dine nye højttalere understøtter det. Det er smart, for det betyder, at du stort set kan koble hvilken som helst smartphone på og streame musik ad den vej. Men hvis du gerne vil spare på batteriet, kan det være en god idé at kigge efter, om højttaleren også har mulighed for at koble smartphonen til med et kabel.

Bluetooth-funktionen er også smart, fordi det ikke er sikkert, at man har adgang til wi-fi, hvor man er. Mange trådløse højttalere bruger f.eks. Apples AirPlay, men det kræver et trådløst netværk. Det er ikke noget problem, hvis du bare skal have musikken med ud i baghaven til en grillaften eller vil have dit eget musikanlæg med på et hotelværelse. Men det kan være et problem, hvis du har tænkt dig at lægge dig ud på en strand og lytte til musikken eller er på camping i et øde område.

Trådløst diskotek på stranden

Har du derimod lånt et sommerhus og har inviteret en bunke venner til fest, kan du smide en større højttaler bag i bilen, der kan spille sommerhuset op, også selvom sommerhuset ikke har wi-fi, og selv hvis der er strømafbrydelse. Danmark er samtidig et land, hvis kyster næsten ikke består af andet end strande, så der er masser af muligheder for at finde et øde sted, hvor man kan spille højt, uden at nogen ringer til politiet. Her kan det også være en fed oplevelse at have sin egen, trådløse højttaler med, så man kan danse gennem hele sommernatten med sand under tæerne.

Lige præcis i en strandsituation, hvor der er både sand og vand inde i billedet, kan det være værd at overveje, hvor robust ens højttaler er. Kan den tåle, at nogen kommer op fra vandkanten og stænker vand på den ved et uheld? Er den så fint lavet, at den ikke kan tåle sandkorn inde ved selve højttalermembranerne?

Det samme gælder naturligvis, hvis man tager sin højttaler med på camping. Uanset, om man slår sit telt op i en skov, på en campingplads eller ved en festival, kan det begynde at regne. Også i det tilfælde kan det være en god idé at købe en højttaler, der kan tåle elementernes rasen.

Hvad med lyden?

Der er også andre, mindre oplagte situationer, hvor en trådløs højttaler kan hjælpe. Hvis du laver mange præsentationer på din computer eller iPad og af og til bruger lyd? Måske skal ungerne bare have en højttaler med på lejrskole?

3 håndplukkede højtalere to go

1. Festhøjttaleren

SOUNDBOKS

Man kan nærmest se på den danskproducerede SOUNDBOKS, at den kan spille HØJT. Med aluminiumsskinner og metalgitre foran højttalerne er der tale om et design, der ligner de diskotekshøjttalere, den lokale DJ altid slæbte med, når han kom og spillede til den lokale halfest i din ungdom.

Det er en højttaler, der kan tåle at blive slæbt med rundt overalt, og som kan sætte gang i en hvilken som helst fest, hvor fødderne skal flyttes rytmisk. Men det gør den ikke mindre avanceret. Den har et stort batteri ombord, der kan køre i op til 30 timer, før det skal lades op. Vil du spille højt, skal du nok kun regne med omkring 8 timer på batteriet, men skulle det ikke være nok, kan man købe et ekstra batteri ved siden af og blot skifte det flade batteri ud, så kører musikken videre. Derudover kan SOUNDBOKS tåle elementernes rasen og spiller ufortrødent, selvom det regner og sner. Du giver formentlig op, før den gør. Soundboks koster 5.579 kroner.


2. Til den lækre bolig

Cambridge Audio Yoyo S

Hvis din højttaler gerne må se lidt godt ud, er Cambridge Audios Yoyo S et godt bud. Det er en højttaler, du kan bruge både indendørs og udendørs, selvom den ikke er lige så robust over for vind og vejr som f.eks. SOUNDBOKS ovenfor. Men designet, med højttalerfront i lækkert, britisk uld, kan gøre selv velindrettede hjem lidt pænere. Du kan endda vælge fra et stort farveudvalg, der passer præcis til din stil. Og når det så er vejr til det, kan man tage den med ud på terrassen og lade musikken spille. Batterier klarer op til 14 timers musikafspilning på en opladning, og skulle smartphonen have behov for at få pustet lidt liv i sig, kan Yoyo S lade den op via et USB-stik. Dertil kommer at Yoyo S har en ret fin lydkvalitet, når man tager dens størrelse og prisen på i bragtning. Yoyo S koster 1.399 kroner.


3. Rejsekammeraten

Denon Envaya Mini

Det her er den højttaler, du giver børnene med på lejrskole eller smider om i din egen rygsæk, når du skal på camping eller ud og vandre i naturen. Den er vandafvisende og den fylder ikke specielt meget, men giver alligevel masser af lyd fra sig. Og så er Envaya Mini robust lavet, og går ikke i stykker, når den bliver slæbt med rundt. Den kan dog også være smart, hvis man er businesstypen, der har behov for lyd på præsentationen eller musik på hotelværelset. Især fordi den har indbygget mikrofon og derfor kan bruges til håndfri telefonopkald eller konferencekald under møder. Den kan også tåle at komme med på badeværelset, hvis man gerne vil have noget at synge med på under bruseren. Selvom der er tale om stor lyd i en lillebitte pakke, kan den spille i op til seks timer på en enkelt opladning. Denon Envaya Mini koster 999 kroner.

Artikelserien Bedre lyd til dig er sponsoreret af Hi-Fi Klubben.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 2 =

No Comments Yet.