ARMBÅNDSURET ER EN TELEFON OG MEGET MERE

1 Min læsning

Af Leif Bomberg

Mens vi venter med spænding på Apples stærkt for-omtalte iWatch, kan man glæde sig over, at andre fabrikanter har travlt med at præsentere intelligente armbåndsure.

swapur 1 nyswap ure 2

Seneste eksempel er de farverige Swap Rebels fra kinesiske Simch Technology, der ellers normalt mest gør sig i storproduktion af e-cigaretter.

De nye Swap Rebels ure ser lidt plastik-agtige ud, men via deres 1,4” touch farveskærm og indbyggede elektronik kan de tilbyde utroligt mange praktiske ting.

Først og fremmest kan Swap Rebel bruges som mobiltelefon (3G) via den indbyggede mikrofon og højttaler eller headsets.

Uret kan også tage fotos, optage video og bruges som diktafon. Alt sammen kan lagres i uret på microSD kort op til 16 GB.

FM-radio og Bluetooth er der naturligvis ombord, så uret kan udveksle data trådløst med f.eks. en smartphone eller tablet.  Og nåhrr ja – Swap Rebel har integreret lommeregner, kalender, vækkeur, stopur og en kontaktliste på 500 personer.  Batteriet oplades via USB, hvor stikket ganske genialt sidder i urets gummi armbånd.

Swap Rebel er ikke Apple (eller Samsung), men man får imponerende meget elektronik for pengene, og urene kan (til forskel fra iWatch) købes her og nu. De koster fra 170 USD, svarende til knap  1.000 kroner…

swap ure 3 swap ure 4

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five + ten =

No Comments Yet.