Er panserglas og skærmbeskyttelse en saga blot?

Hver gang mobilproducenterne varsler nye lanceringer, holder elektroniknørder vejret i spænding. Dels fordi det altid er fedt med nyt grej, men også fordi det er spændende at se, hvilke parametre, producenterne har valgt at fokusere på. Et af de oplagte kunne være telefonernes skrøbelighed.

Skærmbeskyttelse og panserglas som tilbehør?

Markedet for mobiltilbehør er enormt. Ikke alt tilbehør er af lige god kvalitet, men markedet er uomtvisteligt kolossalt. Specielt når det gælder beskyttelse af mobilen. Man kan både få covers og tasker og lignende, men også skærmbeskyttelse som f.eks. panserglas, har længe været uhyre populært. Og det er da også en ualmindeligt god idé at benytte skærmbeskyttelse, da skærmen er det mest essentielle – men også det mest skrøbelige ved en moderne mobiltelefon.

Netop fordi skærmen er så uhyre vigtig, giver det god mening at spekulere i, om skærmbeskyttelse ikke snart er fortid? Simpelthen fordi, producenterne vælger at fokusere på netop den type sikkerhed i produktionen. For selvom skærmbeskyttelse – og især panserglas – er en virkelig god opfindelse, så kommer man jo ikke udenom, at det ændrer lidt ved selve brugsoplevelsen af telefonen. Og det samme gælder for diverse covers. Et cover er også med til at farve vores helhedsopfattelse af en telefon, da en stor del afhænger af, hvordan den føles i hånden, og hvordan den reagerer på touch osv. Derfor er det ikke utænkeligt, at producenterne i højere grad vil tænke skærmbeskyttelse ind som en del af deres lanceringer i forhold til, at vi forbrugere til gengæld oplever telefonerne, som de var tænkt fra start af.

Sandsynligvis ikke primært fokus

Selvom covers og skærmbeskyttelse er med til at forvrænge vores helhedsoplevelse af en telefon, så er det næppe her, producenterne har deres primære fokus. Der er nemlig andre, mere presserende faktorer, der vil kunne gøre en endnu større forskel for, om en telefon bliver en sællert eller ej.

Batterilevetid

Batteriet er og bliver det største issue for mobilproducenterne i dag. Sagen er den, at batterierne (som vi kender dem) ikke kan performe meget bedre, end de allerede gør. Således er det i høj grad et spørgsmål om, at telefonerne skal forbruge mindre, end at batterierne skal producere mere. I hvert fald er batteriteknologien endnu så dyr, at det er utopisk at forestille sig, at Litium Ion batterierne står for udskiftning lige med det samme.

Processoren

En anden ting, der kan ”make or break” en telefon er, hvor hurtig en processor den har. Processoren er essentiel for helhedsoplevelsen, og jo langsommere din telefon reagerer, desto mere vil det frustrere dig, og jo mere sandsynligt er det, at du skifter den ud.

Kamerafunktioner

Sidst men ikke mindst, spiller kameraet en stor rolle. Hvor god er din telefon til at tage billeder, og hvor ringe vilkår kan du diske op med, men stadig få et godt billede? I disse sociale-medie tider, hvor alting Snappes og Instagrammes, er det uhyre vigtigt, at kunne tage gode billeder uden for mange dikkedarer. Og som følge heraf, er de mere konventionelle kameraer efterhånden forbeholdt professionelle fotografer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *