RACERSTRYGEJERN TIL MÆND

1 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Fartstriber, aerodynamiske linjer,  sportssnak, racerbilsretorik , speedometer display og et greb designet som et rallyrat. Glem det OBH! Det bliver bare aldrig sejt at stryge. “I al sport er større, længere, stærkere nøgleord”.  Strygning er ikke en sport OBH! Ligegyldig hvor meget I kalder jeres topmodel for Formula 400i RS og tager billeder af produktet med asfaltbaggrund, så er og bliver det et f***** strygejern!

Det nærmeste 400i RS kommer Formel 1 er, når det skal stryge Mr. Jardex skjorter i forstæderne- og ja det er temmelig langt fra Schumacher og Monaco.

Nej OBH! Strygning bliver aldrig sejt.

Kvinder har i årevis kæmpet med stereotype lyserøde, tøsegadgets. Skal mændene nu udsættes for noget lignende? Skal voksne kvinder og mænd virkelig placeres i hver deres kasse, hvor pigerne leger med noget, der er lyserødt og drengene leger med biler? Der må vel være plads til noget unisex i midten? Hvad synes du? Racerbilsstrygejern til mænd? Fedt eller flop?

Formular 400i spottet på Wupti.com til 441 kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen − fifteen =

7 Comments
  • Allan P
    juni 1, 2011

    Jeg har selv det røde strygejern og valgte netop det, fordi det ikke var hvid og lyseblåt som alle andre strygejern er. Jeg stryger selv alle mine skjorter uanset hvordan strygejernet ser ud. Men hvorfor ikke gøre den lille dreng indeni glad, ved at købe et racerstrygejern?

  • Jacob Saaby Nielsen
    juni 1, 2011

    Altsåååå…

    Jeg vil hellere have et rigtig godt strygejern, end et der ser “rigtig sejt” ud. Det der “lad os mandificere en, iflg. traditionelle kønsrolleopfattelser, kvindeopgave” er noget fis. Man(d) er nød til at stryge sine egne skjorter, og så var der vist ikke mere i det.

    Strygning er og bliver bare aldrig det fede at stå og lave, og man lige så godt vedkende sig det faktum, få et værktøj der er super til opgaven, få det overstået, og så ud og nyde livet. I nystrøget tilstand ;)

  • Jeanette Hededgaard
    juni 1, 2011

    Et strygejern skal være praktisk, nemt at betjene og fylde mindst muligt. Det behøver ikke se smart ud, det skal bare kunne stryge skjorterne uden at brænde dem af. Her er det manden, der stryger sine skjorter og sin datters perleplader. Han vil hellere have en frækkere motorcykel end et smart strygejern.

  • Andershauch
    juni 1, 2011

    Jeg bliver nødt til at sige, at strygning aldrig aldrig aldrig aldrig bliver sexet. Lige meget om så det er J-Lo i din skjorte mens du stryger den med bløde hænder… eller vent…
    Nå tilbage til emnet. At pakke et strygejern ind i røde racer farver er ligeså nedladende som når man kun sælger opvaskemiddel til kvinder (pakket ind i bamser og lyserødt)…

    Jeg kan ikke fatte at der sidder nogen seriøse produktudviklere, og selv synes det er fedt…

    Jeg synes det kunne være fedt at se et strygejern i designkonkurrence på nettet? Eller et strygejern med twitteradgang og 4sq adgang så vi alle kunne berige verden med @strygebrættet updates :-)

  • christina poulsen
    juni 1, 2011

    Flop. På samme måde, som jeg synes, at det lyserrøde værktøjskit til kvinder ikke holder, så er dette racerstrygejern heller ikke cool. Et strygejern skal være af rigtig god kvalitet i et neutralt look. I øvrigt er det hurtigere, lettere og sjovere at dampe tøjet, hvis det er selve strygeoplevelsen, OBH prøver at forbedre.

  • Stop det dog
    juni 1, 2011

    Man burde fokusere mere på funktionaliteten frem for designet… Man kunne f.eks fokusere på at lave et der ikke kunne give brænde ens hånd, når man var uopmærksom et øjeblik… tænker jeg… bare som et forslag…
    http://stopdetdog.wordpress.com/2011/05/30/mig-0-strygejern-1/

  • Pwinsesse
    juni 14, 2011

    Jeg synes det er sejt! Men mest fordi det er så anderledes i designet end de mange andre strygejern på markedet.
    Ligesom jeg synes det lyserøde værktøjssæt er fint.
    Jeg holder af at omgive mig med ting som pynter og synes det er sjovere at arbejde med værktøjer som gør mig glad at se på – og det gør både strygejern og værktøjssæt.
    Når det så er sagt, så er det stadig et must at værktøjets funktionalitet ikke lider under designet og er i en ordentlig og brugbar kvalitet – dét er trods alt vigtigere end at det er pænt

    Men hvis begge dele går op i en højere enhed, så er jeg klar.