Affaldstræ bliver til smuk lyd

2 Min læsning

Amerikansk fodboldstjerne samler rester efter træfældere i Canadas skove. Affaldet forvandles til trådløse højttalere i et meget individuelt design.

Genbrug et godt – og genbrug er måske endnu bedre, når det lyder godt.

Sidstnævnte skal man være ganske sikker på i forbindelse med de nye Rockit Logs højttalere, som den amerikanske fodboldlandsholdsspiller Jay DeMerit står bag. DeMerit får nemlig sine utraditionelle højttalere fremstillet af træaffald fra skovning i British Columbia regionen i det vestlige Canada.

Affaldet er i reglen ikke voldsomt stort i ydermål, og derfor er Rockit Logs også ganske små højttalere. I hvert fald, når man sammenligner med andre bokse af høj klasse, der kan tiltale audiofiler.

Hver eneste højttaler er en individualist. Ingen er helt ens i mønster, farve og udformning. Det i sig selv er vel en ekstra charme for miljø- og genbrugsfans, der gerne vil have unikt hi-fi derhjemme eller på kontoret.

DeMerits medarbejdere rejser rundt i de store canadiske skove og besøger masser af savværker, hvor man opkøber resterne fra. I nogle tilfælde er resterne lagt fra som affald og ligger i store bunker, som bare venter på at rådne op. Rockit Logs er fremstillet i ét stykke af udhulet træ. Typisk fra gran, fyr eller cedertræ, der har gode og bløde akustiske egenskaber.

Højttalerne kan fungere både trådløst eller med kabel. Indenbords sidder en 60 watts forstærker, der får Rockit Logs til at spille både højere og renere end de fleste af Bluetooth-højttalere.

Hver højttaler skal koste 199 USD eller ca. 1.400 kroner. De kan nu forudbestilles via iværksætterportalen Kickstarter og vil blive leveret til købere i maj.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × three =

No Comments Yet.