Jeres nye vagtmand er en flyvende drone

Sunflower løser nogle af de skavanker, de fleste moderne husalarmer bokser med. Nyheden kombinerer overvågning fra luften med smarte sensor-lamper på jorden. Hele herligheden kan styres via trådløst internet og en smartphone.

sunflower-6

Det kan være meget godt at installere alarmer på vinduer og døre eller at sætte videokameraer op rundt omkring hus og have – alt sammen for at forhindre indbrud og besøg af uønskede personer.

I hvert fald kameraerne har dog en svaghed: De kan ikke overvåge alle steder, og muligvis sidder de ikke det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvor man udsættes for et indbrud

Sunflower Labs forsøger at kompensere for normale alarmsystemers svagheder. Nyheden kombinerer nemlig en flyvende drone med et antal havelampe-lignende sensorer til at holde øje med ens ejendom.

Havelamperne er udstyret med solceller og 360 graders bevægelses sensorer, der registrerer lyd og lys døgnet rundt – f.eks. personers bevægelser og fodtrin om natten.

sunflower-1

Sensorerne kommunikerer så trådløst med en drone, der kan lette fra sin base på sekunder og overvåge begivenhederne fra luften med video og infrarøde billeder.

Husejere kan fjernstyre den lille drone via en app på deres smartphone. Samtidig modtager de ”live video” af deres ejendom optaget fra luften over deres ejendom.

Dronen kan enten sættes til at tage kontrolflyvninger med jævne mellemrum og så lade batterierne op ind imellem på sin base. Eller den aktiveres af lampernes sensorer og andre installerede alarmer – og flyver direkte til alarmområdet.

sunflower-4

På sine runder sender dronen ”push-meddelelser” for at advare brugeren om, at der foregår noget usædvanligt. Dens sensorer er samtidig i stand til at adskille farlige lyde fra baggrundsstøj fra f.eks. dyr, maskiner og fugle.

Føler ejeren, at der er noget galt, kan Sunflower-app’en ringe direkte til politi, brandvæsen eller alarmselskab.

Dronen bliver så svævende i ti meters højde over det udpegede område, hvorfra den løbende sender billeder til sin ejer – indtil den bliver kaldt tilbage til sin base – eller måske bliver skudt ned af en irriteret indbrudstyv.

Sunflower Labs tager i øjeblikket imod forudbestillinger via sin hjemmeside. Her koster hver sensorlampe 159 USD (ca. 1.100 kroner), mens dronen er prissat til 799 USD (ca. 5.500 kroner)….

 

 

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *