Familie PC, bambustelefon og business tablet fra Lenovo

2 Min læsning

Af @christianeVejlo

Lenovo vil købe IBM systemx og Motorola inden årets udgang.

Der sker noget med Lenovo i disse år. 50% vækst bare det seneste år og etableret som nummer 3 på tablets, nummer 4 på smartphones worldwide, de har 18% af PC markedet og så er de lige ved at købe både Motorola, hvilket vil gøre dem endnu mere agressive på smartphone markedet.

Billede 04-09-14 14.07.58

Jeg lægger mærke til og fornemmer det også fra de medarbejdere jeg taler med at Lenovo trods sit kinesiske ophav virker mere som et globalt styret brand end konkurrenterne fra f.eks. Samsung og LG, hvor intet synes at ske uden at Korea trækker i trådene. Deres produkter har flyttet sig meget de sidste par år, og jeg synes især deres Yoga serie af hybrider og tablets er både værd at kikke på og bruge.

Her er lidt highlights fra Lenovos nyheder på IFA.

Vibe X2 smartphone

Lenovo-VibeX2
De kalder den verdens første telefon i lag. Den er sammensat af 3 tyndelag som man kan se på kanten af telefonen. Der er en Octa core processor, de har lagt vægt på den skal være hurtig og så kommer telefonen med accessories så den f.eks kan stå på en bordplade. Kameraet og selfies bliver selvfølgelig nævnt. Selfies er åbenbart det hotteste buzzword når man skal sælge telefoner i år. Men det virker desværre lidt halvkikset, når der står en jakkesætklædt halvgammel mand og siger “det er det de unge vil have”. Instant shot for hurtigt kamerabetjening. Den kommer i forskellige farver og i bambus. Det hotteste miljøvenlige materiale lige nu! Faktisk ret sjovt, for “bambustelefon” har i årevis været et udtryk brugt i telebranchen om billige telefoner fra Kina eller Korea. Nu er den her for realz!

Lenovo Horizon 2S- tabletop PC
19.5″ two in one tablet. 2.5 kg. Ligner umiddelbart en kæmpe tablet. 60 spil og apps preinstalleret. Hmm det er ikke altid godt at andre fylder ens computer med ting før man overhovedet kommer igang. Man navigerer med en lille “aura” ring mellem sektioner som appstore, fotos, musik, spil, video ect. Det er umiddelbart rent touch. Pointen er f.eks. at have skærmen stående som en familie PC i stuen. Jeg synes den er for stor.

ThinkPad- Helix

Billede 04-09-14 14.43.25
Business tablet. Mindre end 800 gram. 5 forskellige måder den kan stå på. Laptop, stand, tent, tablet, desktop. 11.6! understøtter det seneste Windows 8.1. 12% lettere og 15% tyndere end den gamle model.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 8 =

No Comments Yet.