Den helt rigtige Beatles-grammofon

2 Min læsning

“Yellow Submarine” er ikke kun en af beatlernes mest populære numre. Nu er det også en pladespiller til at rotere de trendy vinylplader på. Helt bogstaveligt.

De fleste pladespillere – eller skal vi kalde dem grammofoner – er ret anonyme i designet. En aflang firkantet æske i plastik, metal eller træfiner. En roterende pladetallerken, en tonearm med kontralyd i den ene ende og en pick-up med diamantnål i den anden. Mange har så også et gennemsigtigt plastiklåg til at holde støvet borte. Vinylpladernes værste fjende.

Østrigste Pro-Ject bygger også konventionelle pladespiller. Flere forskellige modeller faktisk. Men ind imellem altså også grammofoner, der er en hyldest til de musikere, som udgav deres værker på vinyl. Længe inden nogen havde drømt om hverken dvd skiver eller streaming fra internet.

Den mest opsigtsvækkende er den nye Yellow Submarine-model, der er en tro kopi af det berømte motiv, der pyntede Beatles’ album af samme navn – og som i øvrigt også var navnet på en tegnefilm med de fire Liverpool-drenge i hovedrollen.

Det er 50 år siden, men Beatles lever stadig. I flere generationer på samme tid, for mange unge synes, det er cool at høre forældres og bedsteforældres pop fra de ægte lydkilder. Nemlig vinylpladerne.

Selve motor, remtræk, stød-absorberende fødder og tonearm med dansk Ortofon Concorde-pickup er den samme som på Pro-ject Audios dyrere pladespiller modeller. Den betyder altså, at undervandsgrammofonen ikke kun ser godt ud – den spiller også fint.

Er man til det lidt mere diskrete, har Pro-Ject også pladespillere, der er pyntet med f.eks. Rolling Stones-temaer, Hard Rock Cafe eller flere Beatles-udgaver med hyldest af George Harrison eller Sgt. Pepper albummets 50 års jubilæum sidste år.

Prisen på den gule undervandsbåd, der kan afspille plader , er 449 euro – ca. 3.400 kroner….

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + six =

No Comments Yet.