Hold nysgerrige blikke væk fra din iPad – uanset hvor du bruger den

2 Min læsning

Er du iPad-ejer, er du formodentlig også ejer af et cover til at beskytte din iPad mod ridser – eller i værste tilfælde: en smadret iPad-skærm. Men hvad med nysgerrige blikke?

leitz-privacyiPad-covers er en hel industri i sig selv, hvor der bliver designet og produceret covers i alle tænkelige farver, designs og materialer. Vi har tidligere skrevet om LEGO-covers, om et cover designet af modeguruen Henrik Vibskov, samt om masser af andre iPad-covers.

I denne artikel kigger vi imidlertid lidt væk fra rent udseende og i stedet på et nyt iPad-cover med en helt unik funktionalitet, der løser et problem, du måske ikke engang var opmærksom på at du havde.

Leitz Complete Privacy Case

Det drejer sig om Leitz Complete Privacy Case.

Kender du det, at du sidder i toget, i bussen eller måske på en café. Ved siden af dig sidder en anden person i fuld gang med at bruge sin iPad. Det kan være til spil eller websurfing, men også sagtens til arbejde: mails, præsentationer eller andet. Kan du lade være med at kigge på skærmen?  Uanset hvor diskret man forsøger at være, så kan man bare ikke lade være med at lade øjnene falde ned på skærmen engang imellem. Det var det samme “i gamle dage”, hvor sidemanden læste avis. I dag er det blot flyttet over på iPad’en.

Hvis du nu i stedet forestillede dig, at det var dig selv, der sad med din iPad og var igang med at svare på fortrolige mails, eller blot var i gang med en omgang Hayday – eller mere realistisk: noget der imellem. Er du klar over, at det halve af togvognen kan se hvad du skriver? At tjeneren på caféen kan se, hvad du klikker på?

ipad-bruger

Brug din iPad i fred

Det er pga ovenstående problemstilling, at virksomheden Leitz (der er en del af Esselte, som du nok kender fra diverse kontorartikler) har udviklet Leitz Complete Privacy Case.

Ved første øjekast er dette iPad-cover et udmærket beskyttelsescover. Det er udført i det såkaldte “rubberized” plast, og kan klare en hårdhændet behandling. Derudover har det en lille fod, der kan klikkes ud, så iPad’en kan stå på skrå på en plan overflade.

Men der hvor det bliver rigtig smart er, at der medfølger en ekstra klap, der kan klikkes nemt på med magneter. Den lægger en såkaldt privacy-film indover skærmen, så kun du kan se, hvad der sker på skærmen, men ikke nysgerrige blikke fra siderne. Med dette cover, kan man kun se skærmens indhold, hvis man kigger direkte ned på den.

 

Artiklen kan indeholde sponsorlinks

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fifteen + eight =

No Comments Yet.