Huawei præsenterer 2 nye modeller i London

3 Min læsning

Godt et år efter Huawei lancerede deres Ascend P7, er nyeste skud på stammen P8 og P8 Max blevet præsenteret ved en verdenspræmiere i London. Læs mere om de nye modeller nedenfor.

Huawei P8 - 2

Kinesiske Huawei stormer frem og er nu klar med to nye modeller, som skal give giganterne konkurrence på smartphonefronten, og de var da heller ikke sene til at påpege, hvor meget bedre end Samsung og Apple deres nye modeller efter sigende skulle være.huawei p8 liggende

Tidligere på året så vi en meget hemmelighedsfuld video fra Huawei med en mystisk hætteklædt mand og oplevede et læk af specifikationer på sociale medier, og siden da har der været en hel del spekulationer om opfølgeren til sidste års model P7. En af de helt store overraskelser var, at også en storebror til den nye model er født. Denne er der dog ikke planer om at lancere i Danmark, som det ser ud lige nu.

Ydre kendetegn ved P8
Navnet blev som forventet P8 (nu uden Ascend foran), og som med de tidligere modeller, er der lagt vægt på et nydeligt ydre såvel som et indre spækket med funktioner. De tidligere P-modeller har haft ry for gode materialer og stærkt design, og ved et hurtigt glimt af P8 går den i samme fodspor som sine forgængere, måske endda en tand mere elegant.

Form, farve og ydre elementer leder hurtigt tankerne hen mod en blanding af Apples 5/5s med de skrå kanter og 6’erens bløde hjørner, men med en skærm på 5.2 tommer er den dog betydeligt større end begge disse modeller. Dog er den kun 6,4 mm hvilket egentlig gør, at størrelsen ikke umiddelbart forekommer klodset. Designet er præget af et unibody bagcover i poleret alu og skarpe kanter langs skærmen.

huawei P8 bagside

Indersiden af p8
Indeni findes Androids nyeste styresystem Android 5.0 Lollipop og Huaweis egen processor Kirin 930. Dernæst er den udstyret med 3 gb ram og fås med en intern hukommelse på 16 gb eller 64 gb og mulighed for at tilføje et SD-kort på op til 128gb.

Ydemere kan nævnes et batteri på 2600 mAh og en strømsparefunktion, som selv slukker for apps, der ikke bruges, samt en lidt gakket ‘keyfinder’-funktion, så du kan tale til P8 og få den til at svare, hvis du ikke kan finde den. Fjollet – ja, anvendeligt – måske. Flere andre nye funktioner er kommet til som WIFI+ der automatisk finder det bedste wifinetværk, støjreducering, automatisk landekode, når du ringer hjem fra udlandet og andre små hjælpemidler.

Med et kamera, som kan optage endnu mere lys end de foregående modeller, og med et bagkamera på 13 mp og frontkamera på 8 mp, er der lagt i kakkelovnen til virkelig gode fotos samt mulighed for at redigere direkte på skærmen, og nye funktioner som Directors mode, der skulle lette videoredigering, er kommet til. Ydermere lover Huawei bedre billeder i mørke, bedre billedestabilisering samt funktioner i kameraet, som er designet efter ideen om, at et kamera er mere end bare megapixels.

Også Knuckle Sense technology er en af de nye features, der gør, at den nye P8’er skiller sig lidt ud fra dens forgængere samt konkurrenter. Teknologien giver mulighed for at bruge knoen til at klippe tekst ud og interagere med skærmen og siges af Huawei selv at skulle være det næste store indenfor touch. Jeg synes dog, at det føles en smule besynderligt at bruge knoen på skærmen, og skeptisk er nok det bedste ord indtil modsatte er bevist.

Den fås i farverne Champagne Gold og Titanium Grey som 16 GB model og i Prestige Gold og Carbon Black i 64 GB. Prisen for en 16 gb model er på godt 3700 danske kroner, altså et godt stykke under dens lignende konkurrenter, men også mere end hvad P7 startede på.

P8 forventes i handlen fra midt maj 2015.

huawei P8 max

Kort om den gigantiske storebror p8 Max, kan det siges, at den har en skærm på 6,8 tommer og derfor har bevæget sig over i phablet-kategorien. Den er kæmpestor og er udstyret med et 4350 mAh batteri, som efter sigende skulle kunne holde godt halvanden dag. Huawei er så at sige hoppet med på bølgen og har så bare valgt at gøre det endnu større.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 1 =

No Comments Yet.