Hvad kan Apples nye iPhones 6 og iPhone 6 Plus?

2 Min læsning

Af @christianevejlo iPhone-6-plus

Den ventede iPhone 6 er en realitet. Og den får som ventet selskab af endnu en iPhone. Nemlig iPhone 6 Plus. Der er blevet skruet op for skærmstørrelsen i begge to, og hvor den “gamle” iPhone 5S var 4″ stor er iPhone 6 4.7″ og iPhone 6 Plus hele 5.5″. Og så har vi altså en velvoksen telefon i hånden. Så stor at den ikke kan være i lommen, men det kommer Apple i møde med smart- makkeren Apple Watch som bogstavelig talt er iPhonens forlængede arm. Ved første øjekast kan man se at iPhone i designet har taget et skridt væk fra den kantede iPhone 5S. Jeg har personligt altid bedst kunne lide de runde hjørner på de første iPhones og på den nuværende iPod touch, og det ser ud til at iPhone 6 er blevet lidt blødere i den retning. A8 chip’en giver i praksis mere styrke selvom den også skal drive en større skærm. Screen Shot 2014-09-10 at 17.03.31 Batteritiden er forbedret og Apple lover op mod 24 timers 3G tale og op til 16 dages stand by tid med den store iPhone 6. Det vil jeg gerne se i praksis! Kameraet har fået en overhaling. Ikke så meget i megapixel som er et uimponerende 8 mp. Men mere i funktion. Det er ikke altid megapixel siger så meget om, hvor godt kameraet er i praksis. Apple har skruet på andre fototekniske knapper med face detection, auto stabilization, exposure control ect. og fået et kamera som skulle være endnu nemmere at betjene med endnu bedre billeder til følge.

Iphone6-kamera

Med videofunktionen kan man skyde 1080p HD med 60 fps, 240-fps slo-mo og time-lapse video. Så kan man jo se hvad man har optaget på retina displayet. Hvis altså man gider at bruge slo mo effekten når honeymoon effekten har taget af. Front kameraet fanger mere lys og skulle give endnu bedre Facetime oplevelse og selfies for den sags skyld. Apple lancerede også mobilbetaling med en række butikker og kreditkort man kan gemme i telefonen. Det bliver dog først i USA, så det kommer ikke til at betyde meget i Danmark.
iPhone 6 og iPhone 6 Plus skal vi dog nok komme til at se noget til. Inden året er omme. Sikkert klar til julehandlen.
Screen Shot 2014-09-10 at 16.48.06
Hvad har du lagt mærke til ved Apples præsentation? Hvad betyder størrelsen? Og skal du have en af de nye iPhones?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one + 12 =

2 Comments
  • Lars Sommer
    september 12, 2014

    Hellere 8 mpixel som står flot end 20, som står elendigt. Glasset er vigtigere end antal megapixels, og ikke mindst sensorens størrelse og kvalitet. Jeg tror vi ser et kvantespring!

  • Christoffer Bengt
    september 14, 2014

    Det undrer mig at ingen endnu har kommenteret på at kameraet på bagsiden ser ud til at stikke lidt ud i forhold til resten af telefonens bagside. Umiddelbart, tænker jeg at dette vil skabe problemer i forhold til ridser og hvor udsat kameraet er og irritation, når man bruger telefonen mens den ligger på et bord eller anden plan overflade.