Virtual Reality briller skal da ikke koste mere end 200 kr.

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Det nye Silicon Valley firma FullDive er klar til at revolutionere markedet og omsider gøre Virtual Reality til noget, alle har råd til.  Firmaets billige EyeGear skal også lokke app-udviklere til, som gerne vil have deres produkter spredt ud til rigtigt mange brugere.

fullddive 1

 

Selvom Virtual Reality er en spændende mulighed til bl.a. spil, undervisning, rejser og demoer, har de tilhørende briller hidtil været ret kostbare.

Det var, indtil den nystiftede selskab FullDive fra Silicon Valley slog dørene op og proklamerede, at deres Virtual Reality briller ikke skulle koste mere end 29 USD – det er ca. 200 kroner.

FullDives EyeGear er samtidig mere allround end de ti gange dyrere konkurrenter på markedet. Via apps kan brillerne nemlig forbindes til smartphones og tablets fra både Apple, Google, Samsung, LG, HTC og Motorola.

Styringen af indholdet i Virtual Reality brillerne sker via en håndholdt kontroller, som FullDive kalder en Wand (tryllestav). En direkte forbindelse til en computer er ikke nødvendig som på flere andre briller.

fulldive 2

Udviklere, ledelse, ingeniører, designere og marketingfolk hos FullDive har alle en fortid hos it-giganter som Cisco, Microsoft, HTC, Google og Tesla. Derfor tager Silicon Valley det nystartede virksomhed meget seriøst.

FullDive har helt bevidst holdt prisen på VR brillerne meget lavt, selvom firmaet næppe tjener mange cent på styk.

FullDive mener imidlertid, at Virtual Realitys succes hos publikum er afhængig af to ting: En pris, der vil lokke hundredetusindvis forbrugere til. Og en pris, der vil få app-udviklere til at forstå, at de skal udvikle software til EyeGear platformen, fordi det er her, alle brugerne sidder og venter.

FullDive ser Virtual Reality som det næste store skridt frem i et elektronisk medie landskab, som forandrer sig konstant: Først havde vi radioen (1 dimension), så tv (2 dimensioner), så pc’erne (også 2-D) og nu computere til Virtual Reality (3D).

EyeGear er i øvrigt kun det første af flere opsigtsvækkende nyheder fra FullDive. På vej er bl.a. udstyr at afspille 3D videoer, FullDive Market til salg af apps, er FullDive 3D kamera, FullDive Stream til Netflix og FullDive Browser til Facebook, Google og websider.

Styre-apps til FullDive EyeGear brillerne fås allerede i Apple Store og Google Play.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two + seven =

No Comments Yet.