Hot trend: Sex i fremtiden

Hvilke digitale trends skal du holde øje med lige nu, og hvordan sætter de deres præg på din hverdag. “Hot trend” er en Elektronista-artikelserie, som serverer de vigtigste digitale trends i øjenhøjde.

Hvordan ser fremtidens sex ud? Den er fyldt med teledildonics, 3D-printede kønsdele, porno i VR og customized sexrobotter med personlighed. Gennembrud i biologisk- og neurologiskvidenskab åbner op for mangfoldige erotiske muligheder, og teknologien vil realisere disse som en fast del af vores sexliv. På godt og ondt.

Da fantasi blev til virkelighed

Pornoindustrien er traditionelt lidt af en first-mover, når det gælder om at eksperimentere med og inddrage ny teknologi. Men fremtiden er mere end bare porno. Sextech – sammentrækningen af seksualitet og teknologi – udvikler sig med dramatisk hast. Og udviklingen er karakteriseret af alt fra konkret inddragelse af ny teknologi i vores sexliv til etiske overvejelser: Tæller det fx som utroskab, hvis det er sex med en sexrobot?

Rapporten Future of Sex, der er udarbejdet af ekspert og futurist Ross Dawson, peger på de mest lovende udviklinger inden for sextech – 9 af dem kan du få indblik i nedenfor. Med disse gennembrud bevæger vi i følge de teknofile os væk fra tanken om, at teknologien isolerer os. I stedet spiller sextech en central rolle i at bringe os tættere sammen. Men som teknofoben vil indvende: Men er vi så faktisk ved at blive tættere med teknologien, som i filmen Her og dermed mere distanceret fra hinanden som mennesker?

Uanset hvordan man ser på udviklingen, udvider robotik, virtual reality og videnskabelige innovationer, hvordan vi udtrykker og oplever seksualitet gennem interaktivitet og ved hjælp af vores fem sanser.  Hvilket potentielt kan være en fordel særligt for mennesker med sociale eller fysiske handicap.

9 forudsigelser om fremtidens sex

Sextech-branchen er pt. det vilde vesten uden rammer for teknologiens udvikling. Det er derfor nødvendigt, at vi begynder at diskutere, hvad det vil sige at være menneske netop nu, hvor sextech har gjort fantasi og science fiction til virkelighed.

Sextech på Danmarks nye techfestival

Måske lyttede du med i Elektronista Podcast #267? Men hvis ikke, så giv programmet en lytter. Her diskuterer Christiane Vejlø udviklingen inden for sextech med klinisk sexolog og grundlægger af Center for Erotic Intelligence, Mal Harrison og vært på podcasten Future of Sex, Bryony Cole. De to kvinder var værter til Techfestivallens Sex Tech Summit.

Hvad tænker du om fremtidens sex?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *