Slut med flyskræk? VR pimper underholdningen på flyrejsen

Forestil dig, du skal på en rejse over Atlanten. Enten har du selv din yndlingsserie med på dit eget device, eller også krydser du fingre for, at flyselskabet har et ordentligt underholdningssystem. Hvad enten du havner med den ene eller den anden model, så kigger du stadig på en lille, bitte skærm og sidder måske mast inde mellem en skrigende unge og en speedsnakker, som har en kommentar til dig hvert 5. minut på hele turen.

I fremtiden vil en flyrejse ikke begrænse dig hverken fysisk eller socialt. Flere flyselskaber (Som f.eks. Quantas og AirFrance) er allerede igang med at teste Virtual Reality til deres passagerer især på første klasse.

Med et VR-headset kan du bruge flyturen på en rejse til bunden af havet, til toppen af Everest, på at udforske New York eller Berlin, på at se en film i en kæmpe biografsal eller på at drikke kaffe med en af dine gode venner (hvis der altså er wi-fi i flyet, og din ven også er hooket op). Selvom du sidder i et lille flysæde med folk omkring dig, kan VR give dig en fornemmelse af, at du har masser af plads. Helt sikkert et hit for folk, der lider af klaustrofobi på rejsen. Er du utryg ved at flyve, kan VR sørge for beroligende omgivelser, som hjælper dig med at abstrahere fra det faktum, at du sidder i et lille metalrør 10 km oppe i luften.

Du kan også tage hele dit arbejdsskrivebord med dig og lade som om, du sidder på kontoret. Meget tyder på, at du roligt kan regne med at fremtidens flyrejse bliver noget mere behagelig, end den er nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *