100.000 APPS TIL DIN WINDOWS PHONE

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Det har længe været kendt, at Windows Phone lidt er et u-land når det gælder apps i forhold til Android og iPhone. Der er lang vej endnu til de cirka 900.000 apps, der findes i App Store. Men nu handler det jo ikke om kvantitet, men kvalitet og efterhånden kan man finde mange af de populære apps til Windows Phone og antallet af apps har rundet de 100.000.windowsphone

Vi har samlet en lille oversigt til dig der allerede har Windows Phone og måske også til dig, der overvejer om du tør kaste dig ud i dette farverige mobile styresystem.

De sociale

facebook_windowsphoneFacebook
Yes, Facebook kan vi ikke komme udenom og der findes naturligvis en officiel app, der fungerer ganske godt og giver mulighed for at bruge dine albummer fra Facebook som baggrund på din låseskærm.

twitter_windowsphoneTwitter
Det er faktisk ikke mange måneder siden, der endelig kom en officielt app til Twitter. Og den spiller efter min mening bedre end de uofficielle der findes derude. Her har Rowi ellers tidligere været et alternativ.

instance_windowsphoneInstance
En udemærket erstatning for Instagram (som de altså bliver ved med at sige kommer til Windows Phone, men ingen ved hvornår..). Du kan holde dig opdateret i din billedstrøm, og også uploade billeder. Filtrene er dog ikke noget at råbe hurra for, men det kan man jo komme udenom ved at bruge andre apps. Findes både i en gratis udgave og en betalt uden reklamer til 10 kr.

De praktiske

danskebank_windowsphoneMobilbank
De fleste banker er også med på Windows-vognen – jeg kan i flæng nævne Danske Bank, Jyske Bank og Nordea, så der er rig mulighed for at holde styr på banksagerne mens man er på farten.

eboks_windowsphonee-Boks
Endnu en praktisk en at have i lommen, er e-Boks. Og det er ekstra smart, fordi man kan uploade billeder af sine værdigenstande direkte fra din mobiltelefon.

112_windowsphone112 app

App’en der kan redde liv findes heldigvis til alle tre mobile platforme og er udviklet af Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen og finansieret af Trygfonden.

De sjove

angrybirds_windowsphoneAngry Birds
De krigeriske fugle kommer du heller ikke udenom og du kan finde hele samlingen fra det første originale Angry Birds til det nyeste Angry Birds Star Wars. De koster alle sammen 7 kr. stykket, men husk – alle apps til Windows Phone findes i en gratis prøveudgave.

templerun_windowsphoneTemple Run
De andre styresystemer er godt nok nået til Temple Run 2, men til Windows Phone må man nøjes med den første udgave af det vanedannende spil. Men det gør nu ikke, for det er stadig sjovt at spille.

wordfeud_windowsphoneWordfeud
Ordspillet lever videre i bedste velgående og nu kan dem med Windows Phone battle med iPhone- og Androidfolket.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four − two =

1 Comment