3 ALTERNATIVER TIL INSTAGRAM

3 Min læsning

Af Cecilie Henriksen

Er du efter Instagrams vægelsind over deres nye Terms of use og Policies blevet bekymret over, hvor dine Instagram billeder kan ende henne i fremtiden? Så er det måske nu du skal kigge på alternativer til Instagram. Elektronista giver dig hermed 3 alternativer 

I 2006 så det Edinburgh-baserede koncept, Blipfoto, dagens lys. Bortset fra baggrundsfarven et det meget svært at se forskel på Instagram og Blipfoto. Der er dog en tendens til, at brugerne af Blipfoto skriver lidt længere kommentarer til billederne end brugerne af Instagram. På Instagram kan man “like” et foto mens man på Blipfoto kan være en anelse mere nuanceret og rate et foto mellem én og fem stjerner. Bortset fra det, er det svært at se forskel.

App’en findes desværre kun til IOS men den er gratis og kan findes her

Blipfoto har også et site, hvor man kan browse mellem brugere og fotos eller søge på datoer. Der findes også en shop som muliggør, at de fotos du uploader til Blipfotos kan leve videre i form af fotobøger, kalendre, på t-shirts og badges.

Pinterest har eksisteret siden 2010 og findes både til IOS og Android. Konceptet er en lille smule anderledes end Instagram og Blipfoto idet du her også uploader (eller pin’er) billeder af ting du har fundet på nettet og det er helt ok at repin’e andre brugeres billeder.

Modsat Instagram og Blipfoto kan du kategorisere dine fotos i forskellige “boards” på Pinterest. Men du kan stadig følge andre brugere, like og også uploade dine egne fotos direkte ind i Pinterest.

App’en er gratis og findes her til IOS (både til iPhone, iPod og iPad) og her til Android

Det nu Google-ejede Snapseed blev erhvervet med det formål at tage kampen op mod Instagram. På Snapseed er du ikke tvunget ind i det kvadrate Instagram format og der er rig mulighed for at redigere i dine billeder.

Man skal lige fumle lidt rundt med at finde ud af, hvordan det fungerer, men når du har fundet ud af det, går det let. Du vælger til venstre i skærmen den type filter du vil lægge over dit foto og så justerer du yderligere ved at køre fingeren op og ned for at finde den form for redigering du ønsker – eksempelvis kontrast. Når du har valgt, justerer du hvor meget eller hvor lidt kontrast der skal lægges på dit foto. Det er sjovt og fungerer ret godt.

Snapseed er i sig selv ikke et socialt netværk men når du har redigeret dine billeder, kan du dele dem på Google+, email og Twitter. Desuden kan du uploade dem til Instagram. Det er selvfølgelig Google der ejer Snapseed, men derfor virker det nu alligevel mærkeligt, at der ikke er en del på Facebook knap.

App’en til Snapseed er gratis og findes til IOS her og Android her

Har du tænkt dig at skifte fra Instagram til et alternativ? Eller håber du på, at Instagram gør alvor af at ændre på de nye Terms of Use?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 2 =

2 Comments