5 gode danske apps til små børn

af

A

f Christiane Vejlø

Hvert 3 danske hjem har en iPad, de fleste af os render rundt med en smartphone og ALLE forældre ved at deres børn gerne vil have fingrene i skærmene. Men hvilke app’s skal man downloade til de små? Elektronista har samlet 5 gode danske børneapps.

1. Snuttefilm

Screen Shot 2014-03-18 at 12.24.45 PM

Snuttefilm app’en indeholder dels den kendte  tegnefilm og dels leg for de allermindste. Hver film er et lille eventyr i sig selv med mange følelser, meget musik og stor dramatik på blebørns niveau. App’en findes til iPhone.

2. Den lille Hindbærsnitte

Screen Shot 2014-03-18 at 12.24.22 PMHer er en fin, interaktiv børnebog, hvor den Lille Hindbærsnitte spiller hovedrollen og kæmper sig frem til forruden i bagerbutikken. Tegningerne er søde og der er både sjove stemmer og masser af ting man kan rykke på og pille ved. Findes til 13. kr til ipad og til Android

3. Snuderik

snuderik

Snuderik appen er startet af tre mødre, der elsker at synge og fortælle gode historier til deres børn. Mødrene besluttede  at danne en vokalgruppe og  koncerter med deres
egne fortolkninger af de gode gamle klassikere som Lille Peter edderkop, Jeg har en flyvemaskine og Bjørnen sover.

Barnet kan lytte til Snip Snap Snudernes sange og følge og interagere med Snuderik på hans rejse hvor han på sin vej møder han nye gode venner.

Snuderik koster 25. kr. og findes til iPad.

4. Småpenge

smaapenge_2494

Spar Nord står bag en app, der skal lære de yngste børn om penge. Det nye app-spil “Småpenge” skal give de yngste børn en introduktion til de danske mønter og et indblik i, hvad de er værd. Formålet med app’en er således at give børnene en helt grundlæggende forståelse for penge og beløbsstørrelser. Ifølge forskere på Institut for Uddannelse og Pædagogik er vores møntsystem netop en formidabel øveplads for de yngste til at lære om tal. Småpenge findes til iPhone/iPad og den er gratis.

5. Trunte Lunte

Borneapp

Det klassiske Memory huskespil hvor barnet vender brikker og skal finde to ens. App’en er god til at træne hukommelse og koncentration. Musikken i spillet er improvisationer over børnesange på klaver lavet kun til Trunte Lunte apps. Der er tre sværhedsgrader med henholdsvis 6, 12 og 20 kort. Trunte Lunte universet handler om Trunte Luntes hverdag sammen med sin familie og den lille grønne bamse.

Trunte Lunte koster 7 kroner i Apples appstore og så er den børnesikret i følge Apples regler. 

1 Svar

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *