5 GRATIS TJENESTER SOM KAN SPARE DIG PENGE

2 Min læsning

Af Maria Lysgaard Pedersen

Gæsteskribent Maria Lysgaard Pedersen har været på jagt efter gratis programmer og Apps som kan hjælpe dig med at leve mere økonomisk. Her er 5 af de bedste.  

1. Billigt mobilabonnement!

Spar penge på din telefonregning med mobileaks. Denne App holder dig opdateret på hvad der er det bedste og billigste mobilabonnement for dig – baseret på dit forbrug. Kan hentes på Android Market og i App Store

 

 2. Gratis Photoshop alternativ!

Hvis du har en lille fritidsgrafiker gemt i maven, men synes at Adobes produkter som f.eks. PhotoShop er i overkanten af hvad dit budget kan trække, er Sumo Paint et virkelig godt alternativ. Det fungerer i store træk som PhotoShop så du skal være vant til at arbejde med lag/layers. Jeg har brugt programmet længe og kan på det varmeste anbefale det. Du opretter en brugerkonto og arbejder direkte fra din browser. Du kan gemme dine dokumenterw på din Sumo Account eller direkte på din computer. Og du kan selvfølgelig tilgå dine gemte filer fra Sumo Paint på en hvilken som helst computer via hjemmesiden. Læs mere og registrer dig helt gratis på Sumo Paints hjemmeside

 

3. Udsalg på apps!

Shop billige, nedsatte og gratis Apps med AppShopper. Med denne App får du en liste over programmer til nedsat pris…ofte nedsat til 0 kr. De Apps der er faldet i pris er markeret med mærket PRICE DROP. Godt alternativ til App Store. Happy Shopping. Hent den i Apples App Store.

 

4. Altid billigste gadgets!

Her har du muligheden for at sammenligne prisen på et produkt der forhandles flere steder. Med denne App fra Pricerunner kan du med det samme søge på varen og få prissammenligningen på stedet. Spar dig selv for både penge og ærgelser og brug Pricerunner når du vil være sikker på at få din vare til den bedste pris. Hent Pricerunner på Android Market og i App Store

 

 

5. Spar på strøm!

Med Din Strøm fra DONG Energy har du mulighed for at for at følge med i hvornår og hvor meget strøm der produceres på vedvarende energikilder som vindmøller. Det betyder at du kan vælge at ligge dit forbrug når der er mest sus i vindmøllerne og dermed bruge strøm med en bedre og mere grøn samvittighed. DONG’s App har også en CO2-beregner, hvor du kan teste dit forbrug og finde ud af hvor du kan spare. Læs mere på DONG’s hjemmeside Eller hent App’en gratis i App Store

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 3 =

3 Comments
  • MartinDK
    november 15, 2011

    #3
    Til Android kan jeg anbefale “GetJar”, som er en app store, der jævnligt har helt gratis apps (som koster penge i det normale Android Market). Og ja, det er lovligt.
    Det fungerer ligesom Amazon’s app store til Android – altså med ‘sideloading’. Dvs., at man fra GetJar henter installationsfilen (de hedder noget, der slutter på .apk) ned, og blot klikker på den for at lægge programmet ind.

  • Karina
    november 15, 2011

    Super tips! Tak :)

  • Noel Christensen
    november 18, 2011

    En vigtig feature i pricerunner app’en, i hvert fald til iOS enheder, er at du kan scanne stregkoden på en vare i butikken, og se om du er ved at betale for meget for dit nye fjernsyn eller hva’ du nu engang er ved at købe – det er smart!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen