6 gratis mindfulness-apps på dansk

3 Min læsning

Flad på energi selv efter en lang sommerferie? Mindfulness kan hjælpe dig med at få ladet batterierne op og finde indre ro. Her er 6 af de bedste, gratis mindfulness-apps, der findes på dansk.

Sommerferien er forbi, og du burde være fuld af energi; klar til igen at kaste dig over arbejde og hverdag. Men tværtimod føler du dig mere stresset og energiforladt, end før du tog på ferie. Du er ikke den eneste.  Urolige børn, skænderier og uindfriede forventninger. Eller måske bare en nagende rastløshed efter uger i sommerhuset langt fra hverdagens adspredelser. Sommerferien ender for mange med at være en stresset affære.

Mindfulness kan være din vej tilbage til overskud og ro. Prøv dig frem med disse 6 apps, der alle findes på dansk:

1.Mindfulness Appen – mindfulness for alle

Appen indeholder 5 gratis guidede meditationer og et introforløb på dansk. Underviseren i den danske version af appen er den erfarne meditations- og mindfulness-instruktør, Bjarne Nybo. Yderligere meditationer og funktionaliteter kan tilkøbes.

Gratis meditationer i Mindfulness Appen:

  • Guidede, siddende meditationer på hhv. 3, 5, 15 og 30 minutter
  • 5 minutters Bodyscan
  • Tilpassede meditationer, hvor du selv vælger varighed, interval mellem klokker, og om der skal være en guidet introduktion.
  • En 5-dages introduktion til mindfulness med daglige, guidede meditationer.
  • Mulighed for notifikationer, der hjælper dig med at være mindful i løbet af dagen.

Baggrundslyd: Kan tilvælges, fx lyden af strand, regn eller skov.

Premium udgaven koster 40 kr. i måneden og giver adgang til over 180 guidede meditationer. Du kan få en måneds prøveperiode.

Download i App Store og Google Play

 

2.Insight Timer

Denne app er faktisk på engelsk, men indeholder meditationer på en lang række andre sprog, heriblandt 22 meditationer på dansk. Disse findes i appen under ‘meditationer’ (symbolet med høretelefoner). Her vælger du “explore”, hvorfra du kan vælge meditationer med danske undervisere.

I alt indeholder appen over 5000 gratis meditationer. Du får også adgang til et meditationsfællesskab, hvor du kan debattere og dele viden og inspiration med brugere fra hele verden.

Gratis meditationer i Insight Timer

  • Lang kropscanning på 30 min + kort liggende og siddende kropscanning
  • Meditation på åndedræt på 8 min
  • Siddende meditatio 20 min
  • Meditation på kærlig venliged 11 min
  • Liggende yoga 31 min
  • Tilpassede meditationer, hvor du selv vælger længde, interval mellem klokker og hvilken lyd klokken skal have.

Baggrundslyd: Fx  strømmende vand, regn eller forskellige slags musik. Kan vælges til eller fra.

Tilkøb: Ekstra klokke- eller baggrundslyde til 16-25 kr.

Download: App Store og Google Play

 

LÆS MERE:  10 gode bøger om mindfulness på dansk

 

3.Nærvær af Lars Damkjær

Appen indeholder syv gratis meditationer. Den er udgivet af Lars Damkjær, der er yogalærer og mindfulnessinstruktør med speciale i MBSR (mindfulness based stress reduction).

Gratis meditationer:

  • Bodyscan på 26 minutter
  • Opmærksomhedsmeditation på 5 og 19 minutter
  • Meditation på åndræt på 12 minutter
  • Meditationen “Bjerget” og “Vandfaldet”.

Baggrundslyd: Nej

I appen kan du desuden tilmelde dig kurser etc.

Download: App Store og Google Play


LÆS OGSÅ: “Hvordan vælger jeg det rigtige mindfulness-kursus?”

 

4. Mindful Sally

Appen indeholder fire gratis meditationer. Den er udgivet af Sally Kommunikation, som ejes af underviser og mindfulnessinstruktør Birgitte Sally.

Gratis meditationer:

  • Bodyscanning 30 min.
  • Bodyscanning 10 min.
  • Siddende meditation 30 min.
  • Siddende meditation 5 min.

Baggrundslyd: Nej

Via appen kan du bl.a tilmelde dig Mindful Sallys kurser.

Download i App Store (Appen findes også i Google Play i en betaversion)

5. Mindfulness – Birthe Buhl

Appen er udviklet af Birthe Buhl, mindfulness-instruktør med særligt fokus på MBCT (Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi).

Gratis meditationer: Appen indeholder en gratis bodyscan på 27 minutter.

Baggrundslyd: Nej

Tilkøb: Du kan for 79 kr. købe adgang til hele appen, som indeholder ca. 7 timers lydfiler. 

Findes til App Store og Google Play

 

6. Mindfulness i hverdagen – Allan Bau Petersen

Appen er udviklet af Allan Bau Petersen, psykolog og indehaver af Psykolog Centrum i Odense

Gratis meditationer: Appen indeholder en gratis, guidet åndedrætsmeditation på 11 minutter og en meditation på klokker på 5 minutter.

Download: App Store og Google Play

Baggrundslyd: Nej

Tilkøb: Adgang til hele appen koster 24 kr. købe adgang til hele appen, Den indeholder ca. en times guidet meditation i form af fem meditationer.
Vil du vide mere om mindfulness og meditation, fx finde et kursus eller læsestof og inspiration, så tag et kig på mindfulnessguiden.dk

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 − five =

3 Comments
  • Sue
    august 11, 2017

    Ville have elsket rating af dem også

  • Jacob
    februar 5, 2018

    Har prøvet The Mindfulness App. Gratis download. To meditationer og nu har de automatisk fornyet abonnementet uden at jeg er gjort opmærksom på at jeg har tegnet abonnement ifm gratis download. 449 trukket på kontoen uden accept fra mig. Har jeg overset noget ifm download?

  • VPN
    november 4, 2019

    Har netop downloadet “Nærvær” appen.