App fortæller hvornår du skal undgå sensommerens solstråler

af

Selvom det er sensommer, skal du skal stadig være opmærksom på solens stråler og passe på din og din families hud. Skygge, solhat og solcreme! Det er de officielle råd fra Sunhedsstyrelsen. Men hvordan finder man lige ud af, om UV-indekset er tre eller mere? Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerede i 2013 appen UV-indeks, og den er stadig essentiel at have med i lommen i ind- og udland.

Det høje UV-indeks skal man normalt være særligt opmærksom på  i perioden april-september ml. 12 og 15. Men den danske sommer har været solrig som aldrig før, og det kan derfor være en god vane at tjekke vejret og UV-indekset jævnligt – også selvom der er skyer på himlen – for det er nemlig UV-strålingen, der er afgørende for, om solen kan brænde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man, for at forebygge kræft, passer på sig selv og sin hud, når UV-indekset er på 3 eller mere. Og du kender sikkert de tre regler: Skygge, solhat og solcreme, men kender du også appen Uv-indeks? Hvis ikke, så må du en tur i din appstore.

Appen Uv-indeks oplyser, vha. GPS, om det lokale UV-indeks, hvordan man kan passe på i solen og ikke mindst i hvilket tidsrum, man skal passe på. Uv-indekset er derfor ligesom et termometer, der også viser, om man skal tage en ekstra trøje på. Derudover kan du i appen tage hudtypetesten, samt få gode råd og vejledning om solbeskyttelse.

UV-indeks er gratis og fås til iOS og Android.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *